Mere transparente tv-reklamer

Landets kommercielle TV-stationer lancerer nyt initiativ, der skal løfte transparensen for reklamer på broadcasternes streamingtjenester.

De kommercielle TV-broadcastere, TV 2, NENT og Discovery, har netop lanceret nyt initiativ, der skal løfte dokumentationsniveauet for reklamer på streamingtjenester, som skal imødekomme annoncørerne forventninger til måling og kvalitet.

Formålet er at skabe en fælles standard for måling på tværs af broadcasternes streamingtjenester, så annoncørerne fremover kan får lettere ved at købe og vurdere kvaliteten af reklamevisninger hos de tre danske indholdsudbydere.

Kvaliteten på det digitale annoncemarked er svingende, og alt for mange digitale eksponeringer er udokumenterede – og der er ingen ensretning i, hvordan eksponeringerne opgøres. 

Derfor har der selvsagt været behov for, at broadcasterne fremover kan tilbyde bedre dokumentation for reklamer afviklet på selskabernes streamingtjenester, så de svarer til den dokumentation, som hidtil har været på TV og dermed skabe et mere sammenligneligt grundlag for at vurdere nettodækning på tværs af alle tre broadcastere.

Den nye løsning indfører således en fælles standard for målemetoden, hvor det kræves, at reklamen er 100 pct. vist i skærmen, og 50 pct. af reklamen skal være afspillet.

Det bliver med andre ord lettere for annoncørerne at gennemskue, hvor de opnår størst effekt af deres digitale medieinvesteringer.

Drop salgstalen

Jeg har erfaret, når jeg skriver et opslag på Linkedin eller et video-indslag, genererer det +5.000 afspilninger, hvilket er meget fornuftigt, taget i betragtning af, at der hverken er medie eller virksomhed i ryggen til at booste opslag.

Hvad er så hemmeligheden? Det er såmænd det journalistiske håndværk, som i modsætning til velkendte “salgstaler”, udmærker sig ved at skildre virkeligheden med afsæt i velkendte situationer og problemstillinger, som dine kunder kan identificere sig med fra deres egen hverdag – vel at mærke skåret helt ind til benet.

Drop salgstalen

Det giver både virksomhed og brand karakter, som ikke blot sikrer, at man forbliver relevant over for målgruppen, men også mindsker sandsynligheden for at ende som de 77 pct. ingen (ifølge Harvard Business Review) vil savne, hvis det hele nu fik ende i morgen.

Derfor vil en investering i journalistisk kvalitetsindhold øge muligheden for at gøre brand og virksomheder relevant og autentisk over for en større gruppe af interessenter, kunder og beslutningstagere.

Fremgang til liberale partier

Stort tillykke med fremgangen til Venstre og Radikale Venstre i Europa-Parlamentets liberale ALDE-gruppe.

Danmarks liberale partier i Europa-Parlamentet, Venstre og Radikale Venstre præsterede en markant fremgang ved gårsdagens EU-valg.

Den liberale ALDE-gruppe, som både Venstre og Det Radikale Venstre er en del af, kan således se frem til flere pladser i Europa-Parlamentet, mens EU’s gamle magtpartier, den konservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe, står til at miste deres fælles flertal, de har haft i Europa-Parlamentet siden det første direkte valg i 1979.

EU valg 2019

Det betyder med andre ord, at det er slut med at danne flertal uden om Europa-Parlamentets liberale midte, selvom de europæiske socialdemokrater, trods et stort valgnederlag, forbliver den største gruppe i Europa-Parlamentet.

Meget tyder altså på, at Europa-Parlament fremover bliver mere fragmenteret end hidtil, og hvem ved, måske kan fremgangen for de liberale partier i Danmark og resten af Europa, bane vejen for Danmarks første formand for Europa-Kommissionen.

Se resultatet fra valget til Europa-Parlamentet her.

Konsulenthuse sætter sig tungt på digital transformation

Marketing er i dag en drivende faktor for virksomheders digitale transformation.

Med strategisk og data-tung rådgivning har klassiske konsulenthuse sat sig tungt på annoncørernes marketingbudgetter ved at levere løsninger på komplekse problemstillinger som styrker virksomhedernes end-to-end forretning.

Flere af de store konsulenthuse har gennem opkøb og udbygning af den klassiske konsulentforretning overtaget flere og flere opgaver, der traditionelt er blevet varetaget af analyse-, medie og digitalbureauer.

Fokus på hele forretningen

Blandt de konsulenthuse, som har meldt sig på banen og udvidet paletten af konsulentydelser, er McKinsey og Accenture, hvor Accenture så sent som i efteråret  gjorde sig bemærket med overtagelsen af det nordiske digitalbureau Kaplan, og ved at udvide porteføljen af bureauer, som i forvejen består af bureauer som Fjord og Karmarama.

De to konsulenthuse får således kamp til stregen fra både bureau-siden og konsulenthuse som PwC, IBM og Deloitte, som i 2017 bevægede sig ind på AdAges top-10over de største bureauvirksomheder i verden.

Ifølge partner i McKinsey & Company, Lars Vinter, fylder medie- og marketingrelaterede ydelser mere og mere, 

”For 15 år siden var 72 pct. af det, vi lavede, traditionelle managementkonsulent-ydelser. Det gør vi stadig i stor stil, men det fylder kun 25 pct. af vores projekter i dag. Jeg gætter på, at 50 pct. af det vi laver i dag, lavede vi ikke for fem år siden.”

Ændret markedsstruktur

”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vores klienter inden for især digital udvikling og advanced analytics. Vores rolle er at rådgive og hjælpe virksomheder gennem store transformationer, som har signifikant betydning for klienternes samlede forretning. Det handler om at føre dem gennem en stor forandring, der ændrer måden de arbejder med teknologi, strukturer, processer og kompetencer inden for de respektive områder.”

Det har medført, at McKinsey siden 2011 har foretaget 14 opkøb af virksomheder, der tæller flere digitale bureauer og data- og analysevirksomheden QuantumBlack, som hører hjemme i den tungere ende af data-skalaen.

For McKinsey består den ny virkelighed i, at konsulenthuset i flere projekter indgår som både rådgiver, udvikler og leverandør af digitale totalløsninger.

”McKinsey tilbyder løsninger og rådgivning inden for alle dele af marketing-værdikæden, men jeg betragter det ikke som om, at vi går ind på et nyt marked. Det er hele markedsstrukturen, der har ændret sig,” forklarer Lars Vinter.

”Vi har altid levet af at hjælpe vores klienter med strategi og rådgive dem på baggrund af data og analyser. Det nye er, at der i dag er langt mere avancerede datagrundlag og værktøjer til rådighed, som giver os mulighed for at lave mere sofistikerede analyser, så virksomhederne bliver bedre i stand til øjeblikkeligt at forstå præcist, hvordan deres kunder opfatter og reagerer på f.eks. nye produkter,” tilføjer han.

Digitalt indkøb er ugennemsigtigt

Accenture er gået endnu videre, og har ved flere lejlighedererklæret krig mod mediebureauerne med udmeldinger om, at konsulenthuset går ind i markedet for ”programmatic services”, herunder ”media buying”. Et forretningsområde, som mediebureauerne traditionelt har haft som sit enemærke og primær indtægtskilde.

Sidste år blev Accenture Interactive udpeget som globalt digitalt bureau for brands som Maserati og Radisson Hotel Group, hvor konsulenthuset fik overdraget nøglen til at administrere hele hotelkædens globale programmatiske indkøbsbudget. En opgave, som Accenture ligeledes er sat til at løse for Meliá Hotels-kæden.

Ifølge Christian Dam, Managing Director for Accenture Interactive ønsker annoncørerne fuldt ejerskab over egne data og efterspørger øget transparens omkring digitale medieindkøb, herunder overblik over, hvor meget af mediebudgettet der eksempelvis går til de såkaldte demand side platforms (DSP) og supply side platforms (SSP), som driver salget af mediernes programmatiske annoncer. 

Flere studier peger som bekendt på, at programmatisk indkøb kan være en dyr løsning, fordi budgettet risikerer at blive ædt op af gebyrer til tredjepartsdata og indkøbsplatforme.

En effektiv og dyr løsning

”Forskellen på os og mediebureauerne er, at vi giver vores kunder fuldt overblik over, hvad der bliver betalt til DSP’erne, og dermed en helt anden gennemsigtighed omkring data og medieindkøb,” siger Christian Dam og forklarer, at mediebureauer typisk er afhængige af flere DSP’ere, så der i værste fald er 30 pct. tilbage af medieinvesteringen til selve indrykningen, hvilket Dansk Annoncørforening tidligere har bekræftet at udgøre 40 pct. og endnu lavere for mobil annoncering. 

Med andre ord er udfordringen for programmatic buying, at det på overfladen virker som en effektiv løsning, men i virkeligheden er en dyrere løsning, hvilket en gruppe forskere, bestående af MIT-professor Catherine Tucker, Ass. Professor ved Melbourne Business School, Nico Neumann og Head of Operations and Technology for GroupM, Timothy Whitfield sidste år påviste med et studie, som afslørede, at omkostningerne steg 238 pct. for at opnå en forøgelsen af effektiviteten med 184 pct. 

For Accenture indgår medieplanlægning og medieindkøb som en logisk forlængelse af en proces, hvor konsulenthuset og annoncøren har kortlagt strategi, kundeoplevelse og køreplan for tilpasning og omstilling af deres forretning til en fortsat mere digitaliseret verden.

Data styrker hele organisationen

“Vi rådgiver og tager først og fremmest udgangspunkt i, hvad annoncørens kunder gør. Vores value proposition er jo netop at levere en operating model (køreplan), som sikrer, at vores kunder lykkes med at realisere deres mål og strategi.”

“I den sammenhæng spiller vi en aktiv rolle i at definere, hvad der styrker kunderejsen. Det betyder, at den pågældende virksomhed skal have styr på alle oplevelser, som kunderne møder i alle faser af kunderejsen. Ikke kun i skikkelse af kontaktpunkter, men ved at mappe og visuelt skildre oplevelserne. 

”Med andre ord er det ikke nok at definere dine experiences. Du skal også sikre, at tilsvarende content er til rådighed, og at det selvfølgelig hænger sammen på tværs af både egne og paid-kanaler,” forklarer Christian Dam.

Accenture anbefaler sine kunder, at de investerer i deres egen ad-server og data management platform (DMP), så den data, som virksomhederne opsamler også bliver anvendelig andre steder i organisationen, herunder i kundeservice, så der er tale om mere end blot en isoleret og risikabel medieinvestering.

Intet at spare på Black Friday

En undersøgelse fra det engelske analysehus Which? afslører, at der intet er at sparet ved at handle på Black Friday. 87 pct.  af Black Friday-tilbud har således allerede været udbudt til samme pris eller lavere tidligere på året. 

En hel verden af forbrugere stod klar i startboksen, da det årlige Black Friday-juleræs vanen tro blev skudt i gang med et hav af spændende tilbud.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor meget der er sparet på at handle på Black Friday?

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af det engelske analysehus Which?, har 87 pct. af Black Friday-tilbuddene allerede været udbudt til samme pris eller lavere i indeværende år.

Analysehuset har således undersøgt 94 af de mest populære produkter inden for kategorierne tech, home og personal care, hvor undersøgelsen afslører, at kun 13 pct. af disse produkter rent faktisk er blevet udbudt til laveste pris på Black Friday.

Ydermere er der 86 pct. af varerne, som bliver udbudt til samme eller lavere pris op til seks måneder efter Black Friday, ligesom 46 pct. af varerne er blevet udbudt til en lavere pris, mindst én dag, de efterfølgende seks måneder.

Slår man Black Friday og Cyber Monday sammen, er der 74 pct. af varerne, som kan afhentes til samme pris eller lavere, op til et halvt år efter den store e-handelsbegivenhed.

Altså er der god grund til at klappe hesten og huske på, at  der fortsat er knap en måned til at foretage sine julegaveindkøb.

Hvor sunde er dine data?

Deling af sundhedsdata rejser en række interessante overvejelser, som handler om mere end blot overvågning. Det store spørgsmål er nemlig, hvem der opnår den reelle gevinst ved at have adgang til et mere fyldestgørende øjebliksbillede af ens sundhedstilstand? Er det den enkelte borger (patient), behandler (læger, fysioterapeuter etc.) eller de forsikringsselskaber, som betaler for folk, der i stigende grad gør brug af deres sundhedsforsikringer.

Jeg deler i princippet gerne mine sundhedsdata med mit forsikringsselskab, hvis det bidrager til et bedre øjebliksbillede af min sundhedstilstand, så jeg hurtigere kan få en mere målrettet og omhyggelig behandling. 

På den anden side frygter jeg, at forsikringsselskaberne udnytter data til sædvanlig ansvarsfraskrivelse og udnytte enhver situation til at minimere udbetaling af erstatning eller betaling for behandling hos speciallæger, fysioterapeuter o.l.

Forsikrings- og pensionsselskaber skal derfor lægge alle kortene på bordet, så der bliver fuldstændig gennemskueligt, hvilken indvirkning mine og andres sundhedsdata får for selskabernes vurdering af os som henholdsvis gode eller dårlige kunder.

Motion øger risiko for skader

Er jeg, som løber mere end 40 kilometer om ugen, en bedre kunde end en person, der kun løber fem kilometer tre gange om ugen? Et pulsbælte vil selvfølgelig nemt kunne afsløre, at 40 kilometer, alt andet lige, vil have en større positiv effekt på kroppens evne til at transportere ilt rundt i blodet end ved blot 15 kilometers motion om ugen, uden det må opfattes som “for lidt”.

Det interessante er derimod, hvordan forsikringsselskabet vil bedømme mit forbrug af motion, når behovet for behandling af skader eller overbelastning som bekendt stiger i takt med kilometerregnskabet vokser?

Omvendt vil kilometerregnskab og pulsmålinger give behandlere bedre mulighed for at behandle og forebygge fremtidige skader, ved f.eks. at anbefale mere restitution og foreslå, hvornår det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt med en hviledag.

Hvilken betydning får det så for mit kundeforhold, hvis jeg nu ikke følger behandlerens anvisninger til punkt og prikke? Har jeg så misligholdt mine forpligtelser som forsikringstager? Eller er det i sidste ende den risikoprofil, der er hængt op på min “sundhedsprofil”, som afgør, om jeg en økonomisk fordelagtigt liv for forsikringsselskabet?

Altså kan jeg løbe mig til bedre vilkår og dermed billigere forsikring? Eller er det bilforsikringen om igen, hvor præmien stiger proportionalt med antallet af kilometer – med risiko for flere dyre “reparationer” til følge.

Er digital marketing ren plat og krone?

En ny undersøgelse afslører, at digitale brugerprofiler som i stigende grad bliver anvendt til “programmatic buying” (annoncekøb) er langt mere ineffektive end deres popularitet foreskriver.

Annoncører anvender i stigende grad digitale brugerprofiler til at sikre, at deres automatiserede (programmatic) annoncekøb rammer inden for skiven i skikkelse af prædefinerede målgrupper.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor pålidelig denne digitale praksis i virkeligheden er?

Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse, er disse prædefinerede målgrupper skræmmende unøjagtige. Specielt, når man tænker på, hvor populære disse tredjepartsdata efterhånden er blevet for virksomhedernes digitale marketingafdelinger.

Bag undersøgelsen står professor ved MIT, Catherine Tucker, Assistant Professor ved Melbourne Business School, Nico Neumann og Head of Operations and Technology for GroupM, Timothy Whitfield.

Halvdelen uden for skiven

Et af de forhold som undesøgelsen fremhæver som problematisk, er segmentering i forhold til en simpel parameter som køn, hvor det kun har været muligt at ramme det rette køn i 42,3 pct. af tilfældene, hvilket er utilfredsstilende i betragtning af benchmark for korrekt kønsdifferentiering er 50 pct. Altså er det mere sandsynligt at ramme det rigtige køn med plat og krone – end ved at investere i tredjepartsdata.

Derudover er der stor variation i kvaliteten og nøjagtigheden, afhængig af data-udbyderen og profilernes demografiske sammensætning, hvor yngre mennesker og folk fra mindre husstande er lettere at forudsige.

Spild af annoncekroner

Ingen kan selvfølgelig klandre marketingcheferne for at klatre over, hvor gærdet er lavest, hvis hensigten har været at gøre marketing mere omkostningseffektiv. Men resultatet viser sig bare at være modsat, da det har direkte negative konsekvenser for effektiviteten og ikke mindst Return on Investment (ROI).

Ifølge undresøgelsen er det i omegnen af 46 mia. kroner, som er direkte spildt.

Undersøgelsen afslører desuden med et velkendt eksempel, at tredjepartsdata måske nok kan levere “imponerende” resultater – ved i først omgang at øge effektiviteten med 184 pct. for til gengæld også at øge omkostningerne med 238 pct. i forhold til tilfældige annonceplaceringer.

Det understreger blot endnu engang behovet for mere gennemsigtighed omkring programmatic buying og marketing-automatisering, hvis marketing skal tilbage på sporet. Eller gentager historien blot sig selv ved at holde liv i John Wanamakers anekdote om, at halvdelen af marketingbudgettet er spildt – uden dog at vide, hvilken halvdel, der vel at mærke er spildt.

Download rapporten og læse hele undersøgelsen her.

Målinger gør ledere blinde

Det har formentlig aldrig set værre ud for marketing, når det kommer til at dokumentere virkeligheden.

For et par uger siden fremkom McKinsey & Company med afsløringer om, at der fortsat bliver udbetalt kickbacks i stor stil i mediebranchen.

Næppe nogen overraskelse, vil mange måske mene – men det skræmmende er imidlertid, at konsulenthuset først og fremmest gik i rette med Association of National Advertisers (ANA), der ellers tidligere har hævdet, at marketing går lysere tider i møde, idet online “ad fraud” (online annonce-svindel) angiveligt faldt 10 pct. sidste år.

Svindel er fordoblet

Men for at undgå at blande tingene for meget sammen og sammenligne pærer med bananer, er det dog værd at bemærke, at Adjust i sidste uge kunne banke endnu et søm i kisten, da analysehuset offentliggjorde friske tal, som desværre indikerer, at det står værre til med “reklamesvindel” end nogensinde før.

Ifølge undersøgelsen er mobile “ad fraud” nemlig tæt på fordoblet, hvilket giver stof til eftertanke, da mobil internettrafik for længst har brudt den magiske grænse og i dag står for mere end halvdelen af den samlede internettrafik.

Løsningen er selvfølgelig mere transparens, men ifølge McKinsey’s rapport har det dystre udsigter, hvis man ser på udbetalingen af kickbacks, hvor radio og TV angiveligt udløser 5 pct., outdoor 15 pct. og digital 20-35 pct.

Indsigt eller udsigt?

Skræmmende læsning, selvom vi blot endnu engang kan konstatere, at vi lever i en verden, hvor alle fortsat vil bedrages – især virksomheder, hvor alle på den ene side råber på mere digital transparens, men til gengæld også måler i blinde.

Dansk Industri afslørede tidligere på året, at over halvdelen af danske ledere netop mangler dokumentation for, at målinger bidrager til bedre resultater?

Det er måske på tide, at selvsamme ledere løfter blikket fra regnearket og spørger sig selv, hvem måler hvem? For dels afspejler målinger fortiden, og ikke fremtiden –  men hvilket billede tegner de i øvrigt af virkeligheden? Hvis “bundlinje” (i værdikæden), er det rent faktisk, som er på spil?

 

Verdens mest værdifulde brand

 

Ny undersøgelse fra analysehuset Brand Finance værdisætter Amazon som verdens mest værdifulde brand. Med en vækst på 42 pct. er e-handelsgiganten med en brandværdi på over 150 mia. dollar rykket forbi både Apple og Google.

Apple bliver ofte omtalt som verdens mest værdifulde virksomhed – men er der også tale om verdens mest værdifulde brand?

Ifølge en ny opgørerelse over de 500 mest værdifulde brands, er det ikke Apple, men derimod Amazon som bliver opgjort til det mest værdifulde brand i verden.

Bag undersøgelsen, står analysehuset Brand Finance, der hvert år udregner et såkaldt “Brand Strength Index” (BSI) for verdens mest værdifulde brands, der angiver, hvor meget “branding” bidrager med på indtægtssiden.

Digital dominans

Med andre ord udmærker Amazon sig ved at øge både markedsværdi og omsætning, som ikke længere bare er en online-boghandel, men en leverandør af cloud-løsninger og forbrugerelektronik, som har bevæget sig ud af den virtuelle verden og bl.a. omsætter fødevarer for mere end 13 mia. dollar.

Amazon-brandet har kort og godt bevist sin styrke ved at indtage nye forretningsområder og skabe sig en profitabel forretning på ryggen af det 22 år gamle brand, hvis brandværdi er steget 42 pct. og i dag udgør over 150 mia. dollar.

I slipstrømmen af Amazon ligger Apple som listens nummer to, og på tredjepladsen ligger Google, som toppede sidste års Brand Finance Global 500 Ranking, hvilket på ingen måde er udtryk for, at går dårligt for internetgiganten. Det er nemlig værd at bemærke, at YouTube er opgjort særskilt og i øvrigt har fordoblet sin brandværdi til i dag at udgøre 25 mia. dollar, hvilket dog ikke er nok til at overgå, hverken Amazon eller Apple med en brandværdi på 146 mia. dollar.

De 10 mest værdifulde brands

Most valuable brands 2018.png

Den samlede opgørelse afspejler en større global trend, der tegner et billede af digital dominans og en invadering af kinesiske brands, der i gennemsnit er vokset 67 pct.

Det ser midlertid ikke så lyst ud for danske brands. Eneste lyspunkt er LEGO, som ud over at være listens eneste danske islæt (med en placering som nummer 222, til gengæld kan bryste sig af at være blandt verdens 10 stærkeste brands, men som bekendt ikke har formået at omsætte det til legetøjsproducentens bundlinje.

De 10 stærkeste brands

BSI 2018

Brand Strengt Index (BSI) er udregnet på grundlag af nøgletal som “Brand Investments”, “Brand Equity” og “Brand Performance”.

Se den samlede opgørelse over verdens mest værdifulde brands her.

Kæmpe vækstpotentiale i kreativ industri

Storbritanniens blomstrende kreative industri ventes at skabe op mod én million nye jobs inden 2030, og vil inden 2025 bidrage med 128 mia pund til den samlede britiske bruttotilvækst. Det fastslår en uafhængig undersøgelse.

Flere undersøgelser har vist, at det er fart på kreative industri og branchen tilmed er særdeles resistent mod konjunkturudsving.

Storbritanniens kreative industri er ingen undtagelse, og den britiske regering fremhæver da også gerne, hvor meget den kreative industri, der er udråbt det nye vækstlokomotiv, netop bidrager til statskassen.

En ny afhængig undersøgelse skønner, at den kreative industri vil tilføre den britiske samfundsøkonomi en bruttotilvækst (GVA) på 128 mia pund inden 2025, hvilket ligeledes ventes at skabe øget vækst i beskæftigelsen.

Højere beskæftigelse end resten af landet

Helt konkret ventes den kreative industri at skabe én million nye britiske arbejdspladser inden 2030. En udvikling, der allerede fra 2011 til 2015 kastede 300.000 nye jobs af sig, og sidste år medførte, at den kreative industri voksede fire gange så meget som Storbritanniens samlede arbejdsstyrke.

Den nye rapport indeholder desuden en række anbefalinger til at udnytte store vækstpotentiale ved bl.a. sætte fokus på områder som finansiering, forretningsudvikling, sikring af intellektuelle rettigheder og udvikling af kreative klynger, der skal danne grobund for regional vækst.

Ifølge den britiske kulturminister Karen Bradley, forpligter regeringen sig til at fjerne alle hindringer, så den kreative industri kan realisere sit store vækstpotentiale. Og den store opgave bliver således at skabe et troværdigt partnerskab, der får fuld opbakning fra både regeringen og den kreative industri.

Halv milliard til kreative partnerskaber

Hun ønsker med andre ord, at branchen fortsætter med at gøre det, den er bedst til – nemlig at tænke kreativt og sammen med regeringen, medvirke til at iværksætte ambitiøse initiativer, så industrien kan fastholde kadencen.

Den kreative industri skal f.eks. gøres mere tilgængelig gennem flere karriereprogrammer for bl.a. gymnasier og med en udvidelse af Storbritanniens etablerede Saturday Clubs. Alt sammen for at sikre, at branchen fortsat kan tiltrække og udvikle tilstrækkelig talent.

Et af de initiativer, der allerede er sat på skinner er Creative Industries Clusters Programme, hvor der er afsat 668 mio. kroner til at udvikle adgangen til at kreative kompetencer i hele Storbritannien.

Helt konkret har finansieringen til formål at skabe flere kreative forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem landets universiteter og kreative virksomheder, hvor programmet bl.a. har modtaget 326 mio. kroner fra regeringens særlige Industrial Strategy Challenge Fund.

Derudover skal et nyt Policy and Evidence Center bidrage til at skabe mere viden om, hvor meget den kreative industri bidrager til den britiske samfundsøkonomi.