Kæmpe vækstpotentiale i kreativ industri

Storbritanniens blomstrende kreative industri ventes at skabe op mod én million nye jobs inden 2030, og vil inden 2025 bidrage med 128 mia pund til den samlede britiske bruttotilvækst. Det fastslår en uafhængig undersøgelse.

Flere undersøgelser har vist, at det er fart på kreative industri og branchen tilmed er særdeles resistent mod konjunkturudsving.

Storbritanniens kreative industri er ingen undtagelse, og den britiske regering fremhæver da også gerne, hvor meget den kreative industri, der er udråbt det nye vækstlokomotiv, netop bidrager til statskassen.

En ny afhængig undersøgelse skønner, at den kreative industri vil tilføre den britiske samfundsøkonomi en bruttotilvækst (GVA) på 128 mia pund inden 2025, hvilket ligeledes ventes at skabe øget vækst i beskæftigelsen.

Højere beskæftigelse end resten af landet

Helt konkret ventes den kreative industri at skabe én million nye britiske arbejdspladser inden 2030. En udvikling, der allerede fra 2011 til 2015 kastede 300.000 nye jobs af sig, og sidste år medførte, at den kreative industri voksede fire gange så meget som Storbritanniens samlede arbejdsstyrke.

Den nye rapport indeholder desuden en række anbefalinger til at udnytte store vækstpotentiale ved bl.a. sætte fokus på områder som finansiering, forretningsudvikling, sikring af intellektuelle rettigheder og udvikling af kreative klynger, der skal danne grobund for regional vækst.

Ifølge den britiske kulturminister Karen Bradley, forpligter regeringen sig til at fjerne alle hindringer, så den kreative industri kan realisere sit store vækstpotentiale. Og den store opgave bliver således at skabe et troværdigt partnerskab, der får fuld opbakning fra både regeringen og den kreative industri.

Halv milliard til kreative partnerskaber

Hun ønsker med andre ord, at branchen fortsætter med at gøre det, den er bedst til – nemlig at tænke kreativt og sammen med regeringen, medvirke til at iværksætte ambitiøse initiativer, så industrien kan fastholde kadencen.

Den kreative industri skal f.eks. gøres mere tilgængelig gennem flere karriereprogrammer for bl.a. gymnasier og med en udvidelse af Storbritanniens etablerede Saturday Clubs. Alt sammen for at sikre, at branchen fortsat kan tiltrække og udvikle tilstrækkelig talent.

Et af de initiativer, der allerede er sat på skinner er Creative Industries Clusters Programme, hvor der er afsat 668 mio. kroner til at udvikle adgangen til at kreative kompetencer i hele Storbritannien.

Helt konkret har finansieringen til formål at skabe flere kreative forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem landets universiteter og kreative virksomheder, hvor programmet bl.a. har modtaget 326 mio. kroner fra regeringens særlige Industrial Strategy Challenge Fund.

Derudover skal et nyt Policy and Evidence Center bidrage til at skabe mere viden om, hvor meget den kreative industri bidrager til den britiske samfundsøkonomi.

Mere opmærksomhed på TV end YouTube og Facebook

En undersøgelse fra University of Adelaide viser, at TV-reklamer skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook. Det sår med andre ord tvivl om “2’nd screen”s indvirkning på TV-reklamer.

Det er til evig diskussion, hvad der er det mest effektive annonceformat?

For nyligt fremlagde professor ved University of Adelaide, Karen Nelson-Field resultaterne af en årelang undersøgelse, som giver stof til eftertanke og helt sikkert vil dæmpe begejstringen hos marketingfolk med forkærlighed for nye digitale marketingdiscipliner og deres såkaldte digital rådgivere.

Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, at der er direkte sammenhæng mellem opmærksomhed og hvor meget en reklame øger salget. Større overraskelse er det til gengæld, at folk er mere opmærksomme på en TV-reklame end en reklame på YouTube og Facebook.

TV-seere mere opmærksomme

Undersøgelsen afslører nemlig at reklamer i TV-blokken skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook, hvilket med andre ord sår tvivl om “2’nd screen”s negative indflydelse på TV-reklamers evne til at trænge igennem med annoncørernes budskaber.

TV-reklamer udmærker sig således ved at levere en langt bedre præstation i forhold til aktive visninger, mens Facebook til gengæld indhenter “det tabte” ved at være det medie, der står stærkest i forhold til passive visninger, hvilket indikerer, at folks opmærksomhed ikke nødvendigvis er rettet på selve annoncen, men på de øvrige elementer omkring annoncen.

Fylder hele skærmen

Ydermere viser undersøgelsen, at ”dækning” – altså den del af skærmen som er dækket af annoncen, har signifikant indflydelse på effekten (opmærksomhed). Dækningen tegner sig nemlig tæt på 70 pct. af effekten. Overraskende? Nej, men tankevækkende, når afregning som bekendt sker på baggrund af antal visninger, og ikke i forhold til, hvordan annoncen bliver set, hvilket endnu engang bekræfter, at det ikke er nok, at en annonce bliver vist, hvis den nu ikke bliver set.

Hvilken effekt har det så på salget? Med et basisindeks på 100, så ligger TV på indeks 144, YouTube 116 og Facebook 118.

Sammenholder man det med tidligere undersøgelse fra Google, som hævder, at hele 56 pct. af displayannoncer (bannere) ikke bliver set, så giver det for alvor noget at tænke over, næste gang marketingbudgettet skal fyres af i det digitale skydetelt – selvom Facebook og TouTube ikke nødvendigvis går under betegnelsen display-annoncering.

Se resultater fra undersøgelsen uddybet her.

Fart på kreativ industri

Nye jobtal fra den britiske regerings Department for Digital, Culture, Media & Sport viser, at beskæftigelsen i den kreative industri er vokset fire gange så meget som den samlede britiske arbejdsstyrke. 

Når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Det kan vi kun håbe på, når vi ser på de seneste jobtal for Storbritanniens kreative industri, som endnu engang cementerer sin position som landets vækstlokomotiv.

Ifølge den britiske regerings Department of Digital, Culture, Media and Sport, har den kreative industri det sidste år formået at øge beskæftigelsen med 5 pct., så den i dag beskæftiger op mod to millioner mennesker.

Det er fire gange så meget som landets samlede arbejdsstyrke, der til sammenligning er vokset 1,2 pct. i samme periode.

Fremmer mangfoldighed

Udover at præstere et beskæftigelsesboom, har den kreative industri også været foregangseksempel for mangfoldighed på arbejdspladsen, hvor antallet af beskæftigede med såkaldt anden etnisk baggrund (minoritet) er steget med 15 pct. siden 2015, hvilket er mere end dobbelt så meget som samlede britiske arbejdsstyrke.

De mest “mangfoldige” industier er således film- og tv-industrien med en vækst på 40 pct, og modeindustrien med en vækst på 50 pct.

Ifølge Storbritanniens minister for området, Matt Hancock, afspejler mangfoldigheden i den kreative industri billedet på den udvikling, der i øjeblikket undergår hele det britiske samfund, hvorfor han går så vidt som at betegne den kreative industri som et kulturelt fyrtårn for Storbritannien, i såvel ind- som udland.

Breder sig til flere regioner

Væksten har således haft en afsmittende effekt på flere af landets regioner, selvom London fortsat er knudepunkt for landets kreative industri.

I Yorkshire & the Humber har film- og tv-industrien præsteret en vækst på 40 pct. og i North West har reklame og marketingindustrien været omdrejningspunkt for en stigning på over 20 pct., hvor især byer som Manchester og MediaCity i Salford har været de store vækstcentre.

Set med danske øjne, er det værd at bemærke, hvor stor indflydelse BBC’s udflytning fra London til Salford har haft for væksten i Manchester og Salford, hvor vi blot kan håbe, at DR’s udflytning af redaktioner til Aarhus og Aalborg vil få samme afsmittende effekt på den kreative industri i både Midt- og Nordjylland.

Eksporten stiger

Om den kreative industri i Danmark også formår at øge eksporten i stil med Storbritannien, er dog tvivlsomt, hvor den kreative industri siden 2010 har øget eksportandelen med 42,4 pct. til 38 mia. pund, hvilket svarer til 16,9 pct. af den samlede britiske tjenesteeksport.

Om Storbritannien kan fastholde den opadgående tendens efter Brexit bliver spændende at følge, selvom den britiske regering, trods sin nyvundne selvstændighed, har meldt ud, at man vil arbejde for at sikre en told- og barrierefri handel med EU.

På den anden side har den kreative industri tidligere vist sig at være særdeles modstandsdygtig mod konjunkturudsving. Under finanskrisen (fra 2008 til 2012) formåede den kreative industri nemlig at præstere 0,7 pct. vækst i beskæftigelsen, mens den samlede europæiske beskæftigelse faldt med 0,7 pct. i samme periode.

Messi og Suarez i kamp uden for banen

To af fodboldens i øjeblikket største stjerner, argentineren Lionel Messi og uruguayaneren, Luis Suarez, har kastet sig ind i kampen om VM i 2030, hvor Argentina og Uruguay i fællesskab har ansøgt om værtskabet, der kommer til markere 100 året for det første verdensmesterskab, som i øvrigt blev spillet i Uruguay.

Fodboldens største stjerner har gentagne gange medvirket som frontfigurer, når ansøgningen om værtskabet til verdens største sports- og mediebegivenhed, VM i fodbold, bliver kørt i stilling.

Når Argentina og Uruguay, sammen går ind i kampen om VM i 2030, bliver det da også med de to landes ypperligste fodboldstjerner, Lionel Messi og Luis Suarez i front, både på og uden for banen.

De to sydamerikanske lande, der i 1930 spillede historiens første VM-finale i Uruguay, er således gået sammen om at søge værtskabet, der kommer til at markere 100 året for det første verdensmesterskab, der i øvrigt blev afgjort med en finalesejr på 4-2 til Uruguay.

Fælles kamp

I torsdags stod de to lande så ansigt til ansigt igen, da Argentina og Uruguay mødte hinanden i en kvalifikationskamp til VM i 2018.

Her gjorde de to angrebskolleger fra F.C. Barcelona en opsigtsvækkende entré, da de hver især indtog grønsværen med trøjenumrene 20 og 30 for at skabe opmærksomhed om kampagnen for at VM-slutrunden i 2030 til Uruguay og Argentina. En kampagne, der i øvrigt bliver orkestreret i samarbejde med det argentinske bureau Mercado McCann.

Til bakke kandidaturet op, har Mercado McCann i samarbejde med de to landes regeringer, iværksat initiativet Iniciativa 2030, som har til formål at samle virksomheder og organisationer, der er interesset i at gå ind i kampen for at få VM-slutrunden til Uruguay og Argentina.

 

I yderkanten af Udkantsdanmark

Udkantsdanmark dækker som bekendt over de områder, der ligger langt fra Danmarks større byer og som tilmed er præget af lavere økonomisk vækst og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Derfor undrer det mig, at mediebureau-gruppenDentsu Aegis Network (Carat, Vizeum, Isobar/Magnetix, iProspect etc.) netop har valgt at placere sin konference om Udkantsdanmark i Aarhus?

Ja, jeg er fuldstændig med på, at den jyske “førerbunker” ligger i Aarhus for at betjene de kunder og annoncører, der fortsat lægger vægt et såkaldt nærhedsprincip, selvom medieindkøb for længts er blevet automatiseret og media planning i dag foregår i skjul bag computerskærmen.

Hvorfor ikke følge Martin Lindstrøms enkle formulering: “If you want to study animals, don’t go to the zoo, go to the jungle.”

Forlad computeren

Tidligere på året fremlagde reklamebureauet Ogilvy nemlig en analyse, der afslørede, at plannere typisk tilbringer 94 pct. af tiden foran skærmen til research på internettet og analyse af sekundære data og indsigter, hvilket efterfølgende fik bureauet til at sende selvsamme plannere ud i marken for at genskabe kontakten til “rigtige mennesker”.

For selvom, at medie- og reklamebureauer er mestre i at indsamle data om forbrugeres gøren og laden, er der alligevel risiko for, at hele indsigten bedst tåler sammenligning med en bikini – altså ved at vise en masse, uden dog at afsløre det allervigtigste.

Spørgsmålet er naturligvis, om der er frygt for, at folk (annoncørerne) ikke vil køre så langt – eller vil det blot skabe støj på linjen, hvis folk skulle risikere at få våde tæer og lidt sand i skoene?

Mød kunderne

Omvendt risikerer annoncører (brands) at lide præcis samme skæbne som politikere, der gang på gang, trods omhyggelige forberedelser, løber ind i lussinger fra vælgerne, fordi alting bliver undersøgt udefra ind, mens vælgernes dagligdag i højere grad foregår “indefra ud”.

Derfor rammer opinionsundersøgelser og andre forudgående prognoser ofte ved siden af, da politikerne og deres rådgivere simpelthen ikke kommer tæt nok på “kunderne i butikken” (vælgerne).

Vi skal ikke længere tilbage end til juni måned, hvor landets mest indflydelsesrige folk, bestående af politikere, virksomheder, lobbyister, kommunikationsrådgivere, NGO’er og medier valfartede til Allinge for deltage i Folkemødet, hvis fornemste mål er at fremme dialog og demokrati i Danmark.

Som udgangspunkt et fremragende initiativ, hvis politikerne og deres rådgivere altså inderligt ønsker at stå ansigt til ansigt med deres vælgere? Men hvorfor rejse mod øst, hvis alle problemerne med et marginaliseret Udkantsdanmark vokser, jo tættere man kommer den jyske vestkyst?

Vær pragmatisk

Med andre ord har Folkemødet mistet sit folkelige afsæt, efterhånden som Allinge er blevet belejret af flere og flere folk med interesse i at påvirke landets politiske agenda. Godt for den danske solskinsø, der nyder godt af massiv medieeksponering og indtægter fra de mere end 100.000 gæster, der tager del i Folkemødet.

Med det in mente, mener jeg, at det er på tide, at Folkemødet bevæger sig væk fra sine nuværende rammer, og netop bliver en folkelig begivenhed – for hele befolkningen, ved at flytte fra landsdel til landsdel hvert år, så politikerne og deres rådgivere får lejlighed til at besøge alle afkroge af landet, og ved selvsyn konstatere, at kollektiv trafik altså ikke fungerer uden for landets største byer.

Budskabet er kort og godt – rejs nu derhen, hvor kunderne er. Det gælder såvel åndeligt som fysisk. Det er ikke nok at “forstå” målgruppen. Du skal også kunne identificere dig med den hverdag og de problemstiller, som skaber en ofte overset sammenhængskraft på tværs af demografiske skel.

 

 

 

55 år og fortsat relevant

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.

Robotter overtager sociale medier

Social media-virksomheden Komfo har indgået strategisk samarbejde med chatbot-udviklerne fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning til automatisering af marketing og kundeservice via sociale kanaler.

De fleste forbinder robotter med samlebånd og maskiner med lange bevægelige arme, der kan erstatte menneskelig arbejdskraft. Men robotter har også en mere blød og menneskelig side.

Robotter – eller såkaldte chatbots bliver mere og mere udbredte på social media, i takt med flere og flere virksomheder anvender deres sociale kanaler til kundeservice og betjening af kunder. Bl.a. fremlagde Oracle sidste år en rapport, foretaget blandt 800 marketing-beslutningstagere, hvor 80 pct. bekendtgjorde, at de inden 2020 vil investere i chatbots med henblik på at reducere omkostninger, og for i sidste ende at levere en bedre kundeoplevelse.

Men der er imidlertid ingen grund til at vente til 2020, hvis man spørger den danske social media-virksomhed Komfo, der i flere år har været vidne til den stigende automatisering af marketing og kundeservice på sociale medier fra forreste række.

Mere intelligent kundeservice

Virksomheden har af samme årsag indgået et tæt samarbejde med de erfarne chatbot-udviklere fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning.

BotSupply bliver således frontfigur i udbygningen af Komfos markedsledende social media-software, som fremover kommer til at overtage styringen af chatbots og integrere mere kunstig intelligens (Artificial Intelligence) i virksomheders online kundebetjening.

– Vi er meget begejstrede for skulle samarbejde med Komfo, og medvirke til at automatisere og forbedre kundeservice-oplevelsen for deres internationale kunder. Med chatbots får virksomhederne frigjort tid og ressourcer til at fokusere på de kerneaktiviteter, der netop skaber mest værdi for deres kunder, forklarer Francesco Stasi, adm. direktør for BotSupply.

Hurtigere kundebetjening

Han skønner, at op mod 35 pct. af virksomhedernes kundeserviceinteraktioner vil kunne automatiseres allerede inden for de første uger efter en chatbot bliver taget i brug.

Som erfaren udvikler af chatbots, kan BotSupply bl.a. trække på hands-on erfaringer fra danske virksomheder, såsom Danfoss, DSB og Dansk Supermarked, ligesom virksomheden i øvrigt udspringer af et globalt community af forskere, udviklere og analytikere, som dagligt holder sig opdateret om nyeste viden om chatbots og kunstig intelligens.

– Ved at integrere skræddersyede chatbots i Komfos eksisterende workflow, kan vi hjælpe vores kunder til at svare hurtigere og mere præcist på de sociale medier. Vi ved, at det efterlader et langt bedre indtryk, ligesom vores kunder derudover har konkrete mål om at reducere deres responstider. Men samtidig reducerer de også omkostningerne til kundeservice, hvilket er endnu en god grund til at benytte social media som central kundeservicekanal, lyder det fra Jonas Als, Director of Product hos Komfo.

Komfos partnerdirektør, Lisbeth Chawes går så vidt som at betegne det nye samarbejde som en milepæl for virksomheders bestræbelser på at automatisere marketing og kundeservice på sociale medier.

Rykker tættere på kunderne

– Virksomhederne kommer til at opleve en regulær gevinst ved at overlade dele af den daglige kundebetjening til chatbots. Chatbots vil dels kunne besvare kunders henvendelser her og nu, men også frigøre medarbejdere til opgaver, hvor de præsterer mere værdi for virksomheden.

– Men chatbots giver desuden mulighed for at åbne op for “dark social”, som indtil nu har været lukket land for virksomhederne. Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at 84 pct. af “social sharing” foregår uden for radaren, mens 90 pct. af investeringerne i social medier bliver spenderet på offentlige sider, tilføjer Lisbeth Chawes og henviser til den aktivitet, der i stigende grad foregår via messenger-apps, såsom Facebook Messenger, Whatsapp, WeChat og Snapchat.

Hun mener i øvrigt, at robotter, chatbots og kunstig intelligens skal ses som en mulighed for at gøre hverdagen lettere, hvad enten det er som medarbejder i en virksomhed eller som privatperson,  der blot vil have mere tid til sig selv og sine børn.

Det nye samarbejde markeres officielt ved årets Komfo Summit d. 7. september 2017, der foregår på Docken i København. Lss mere her.

 

 

Farver bestemmer mere end du tror

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Apple bliver mere social

Apple har langt om længe sluttet sig til Instagram. Den normalvis “social media-sky” IT-gigant vil fremover bruge den sociale billedtjeneste til at slå et slag for fotos, der er skudt på en iPhone.

Apple har “officielt” kastet sin kærlighed på Instagram, da tech-giganten tidligere på ugen gik i luften på Instagram.

Tilstedeværelsen er således blevet markeret ved at videreføre Apples “Shot on iPhone”-kampagne, hvor Instagram-brugere bliver opfordret til at hashtagge deres billeder #ShotoniPhone.

Apple vil herefter benytte sin Instagram-profil til at fremvise de bedste fotos, der er skudt på en iPhone.

Se startskuddet til Apples Instagram-kampagne herunder.

Årets sikre sommerhit

Musiktjenesten Shazam har kastet sig ud i at gentage sidste års succes med at forudsige de foretrukne musiknumre at lytte til under sommerens grill- og havefester. Sidste sommer tog Drake hele verden med storm. Hvem bliver det i år?

Hvad bringer den danske sommer, udover sol, regn og blæst? Tjah, hver dag sætter danskerne gerne deres lid til vejreprofeter, som forsøger at forudsige, om vejr-pendulet vipper til den ene eller den anden vej.

Sommeren handler imidlertid også om meget andet end det lunefulde danske vejr. Hver sommer byder som regel på et nyt sommerhit, der brænder sig fast og gerne tager hele verden med storm.

Musiktjenesten Shazam har forsøgt at kigge i krystalkuglen, og har af gode grunde lyttet med, når over 120 mio. månedlige brugere har benyttet den populære app til at scanne musiknumre, som de enten har lyttet til i radioen eller i en butik på strøget – eller hvor der nu ellers lytter til god musik..

Sidste sommer ramte Shazams forudsigelser plet, da Drake erobrede hele verden med hittet “One Dance”, og i år har musiktjenesten udpeget 10 numre, som kan gå hele vejen og blive denne sommers “ørehænger”.

Se top 10-listen og lyt til musikken herunder.

1. Luis Fonsi – “Despacito”
2. DJ Khaled – “I’m The One”
3. Harry Styles – “Sign Of The Times”
4. Charlie Puth – “Attention”
5. Selena Gomez – “Bad Liar”
6. Shawn Mendes – “There’s Nothing Holdin’ Me Back”
7. Lil Uzi Vert – “OX TOUR Llif3”
8. Julia Michaels – “Issues”
9. Thomas Rhett & Maren Morris – “Craving You”
10. Blackbear – “do re mi”