Står vi over for en ny IT-boble? Flere års overinvestering i digitale forretningsmodeller har tilsyneladende ikke kunnet løfte virksomhederne fri af coronakrisen.

At en virus kan tvinge en hel verden i knæ på så kort tid, kommer helt sikkert bag på de fleste. For burde virksomhederne ikke kunne modstå en nedlukning af det offentlige rum, når de fleste virksomheder holder åbent 24-7 på nettet?

Som et af de mest digitale samfund i verden, og med en befolkning der i den grad er online, burde danske virksomheder for længst have omfavnet den digitale økonomi uden signifikante tab af omsætning og medarbejdere?

Fra min egen husstand kan jeg nøgternt konstatere, at forbruget er status quo plus lidt til. Vi har blot handlet mere på nettet og på lidt andre tidspunkter af dagen, hvis vi har haft brug for luftforandring og forvildet os ned i en fysisk butik.

Samfundet gik i stå

Derfor kan det undre, at 29 pct. af virksomhederne angiveligt kun skulle have likviditet til at overleve et par måneder. 

Umiddelbart ser det ud til, at e-handel har tabt første omgang til coronaen. Måske fordi digitale platforme ikke fungerer optimalt til en adfærd, hvor forbrugere først og fremmest er styret af følelser og dybere instinkter.

Vi står med andre ord ikke bare og kigger ind i en pandemi, men ind i en erhvervs- og samfundsmæssig krise, som ikke kun giver flashback til finanskrisen i 2008, men også IT-boblen i starten af dette årtusinde, hvor opskruede forventninger til internetbaserede virksomheder blev indhentet af et reality check og ramte jorden med et brag.

Godt tre uger efter, at statsministeren lukkede Danmark ned, havde over 55.000 virksomheder været inde på virksomhedsguiden.dk og ansøge om at få lønkompensation, så de med statens hjælp har kunnet sende medarbejdere hjem med fuld løn i stedet for en fyreseddel.

Digitalisering har svigtet

Alligevel kommer virksomhederne til at stå tilbage med en kæmpestor ubetalt regning, selv om digitale evangelister gang på gang har proklameret, at digitaliseringen angiveligt vil skabe direkte adgang til forbrugernes dybe lommer.

Derfor kommer det lidt som en overraskelse, at store internationale virksomheder, herunder danske Bestseller, har måttet hive hårdt i nødbremsen som følge af daglige tab på 100 mio. kroner. Men har virksomhederne vitterligt ikke kunnet afbøde de store tab via handel på nettet, så de kan komme nogenlunde helskindet igennem coronakrisen? Tilsyneladende ikke.

Forklaringen er formentlig, at en stor del af virksomhederne har lagt deres digitale investeringer i hænderne på mediebureauer og digitale bureauer, hvor eneste udbytte har været en massiv digital misinformation.

For selv om virksomhederne aldrig tidligere i historien har haft mere tilgængelig data til rådighed om kunderne, er der tilsyneladende ingen, der har formået at finde nålen i høstakken – altså svaret på, hvordan virksomhederne kan komme relativt uskadt ud på den anden side af coronakrisen.

Desværre er det nok mere reglen end undtagelsen, at flere og flere virksomheder har overladt styringen til digitale algoritmer og kortsigtede KPI’er, som kort og godt har afskåret dem fra virkeligheden frem for at rykke tættere på kunderne, hvad der i realiteten burde være digitaliseringens egentlige formål.

Mennesker eller matrix?

Men måske er digital markedsføring bare en stor sort boks, hvor virksomhederne i realiteten ikke ved, hvor deres budskab – hvis overhovedet, bliver vist?

De har i forbifarten glemt, at et bæredygtigt kundeforhold er baseret på følelser og oplevelser, som kunderne oplever som en belønning, der beriger vores i øjeblikket trivielle hverdag – vel at mærke med respekt for, at det langt fra er nogen lykke at blive forfulgt digitalt.

Desværre har der været en kedelig tendens til, at virksomhederne blot har tyet til gamle permissions og pseudokommunikation, frem for at vise en ny side af sig selv med livestreams og andre nye tiltag, der giver mulighed for at møde kunderne face-to-face.

Det er på tide at løfte blikket fra regnearket og orientere sig mod en virkelighed, hvor kunderne fortsat er sociale individer og drevet af gensidig lyst og interesse for at ville hinanden og tilmed virksomheder det godt.

Branding afbøder krisen

Jeg håber med andre ord, at coronakrisen giver anledning til en grundig revision af virksomhedernes digitale strategier – at det bliver mere fokus på kunden end kundens data.

Noget tyder imidlertid på, at virksomhederne ikke er, hvor kunderne er, eftersom mediernes øgede læsertal ikke har kunnet tiltrække flere annoncører. Tværtimod har virksomhederne valgt det “sikre” og hugget bremsen i frem for at udnytte det øjeblikkelige prisfald på annoncemarkedet, hvor medierne i øvrigt melder om øget medieforbrug på stort set alle platforme.

Det får mig ligeledes til at påkalde yderligere revision af hele værdikæden af rådgivere og leverandører, herunder mediebureauer, digitale bureauer og -konsulenthuse, som tilsyneladende har haft svært ved at skabe tilstrækkelig digital forretning for virksomhederne, så de kan overleve de næste to til tre måneder.

Strengt taget har de virksomheder som i øjeblikket bløder, glemt at vande træet og ikke investeret tilstrækkeligt i branding-aktiviteter og kreativt kvalitetsindhold, så der fortsat vil være knopper og frugter at plukke, selvom træet ikke er i fuld flor i øjeblikket.