I yderkanten af Udkantsdanmark

Udkantsdanmark dækker som bekendt over de områder, der ligger langt fra Danmarks større byer og som tilmed er præget af lavere økonomisk vækst og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Derfor undrer det mig, at mediebureau-gruppenDentsu Aegis Network (Carat, Vizeum, Isobar/Magnetix, iProspect etc.) netop har valgt at placere sin konference om Udkantsdanmark i Aarhus?

Ja, jeg er fuldstændig med på, at den jyske “førerbunker” ligger i Aarhus for at betjene de kunder og annoncører, der fortsat lægger vægt et såkaldt nærhedsprincip, selvom medieindkøb for længts er blevet automatiseret og media planning i dag foregår i skjul bag computerskærmen.

Hvorfor ikke følge Martin Lindstrøms enkle formulering: “If you want to study animals, don’t go to the zoo, go to the jungle.”

Forlad computeren

Tidligere på året fremlagde reklamebureauet Ogilvy nemlig en analyse, der afslørede, at plannere typisk tilbringer 94 pct. af tiden foran skærmen til research på internettet og analyse af sekundære data og indsigter, hvilket efterfølgende fik bureauet til at sende selvsamme plannere ud i marken for at genskabe kontakten til “rigtige mennesker”.

For selvom, at medie- og reklamebureauer er mestre i at indsamle data om forbrugeres gøren og laden, er der alligevel risiko for, at hele indsigten bedst tåler sammenligning med en bikini – altså ved at vise en masse, uden dog at afsløre det allervigtigste.

Spørgsmålet er naturligvis, om der er frygt for, at folk (annoncørerne) ikke vil køre så langt – eller vil det blot skabe støj på linjen, hvis folk skulle risikere at få våde tæer og lidt sand i skoene?

Mød kunderne

Omvendt risikerer annoncører (brands) at lide præcis samme skæbne som politikere, der gang på gang, trods omhyggelige forberedelser, løber ind i lussinger fra vælgerne, fordi alting bliver undersøgt udefra ind, mens vælgernes dagligdag i højere grad foregår “indefra ud”.

Derfor rammer opinionsundersøgelser og andre forudgående prognoser ofte ved siden af, da politikerne og deres rådgivere simpelthen ikke kommer tæt nok på “kunderne i butikken” (vælgerne).

Vi skal ikke længere tilbage end til juni måned, hvor landets mest indflydelsesrige folk, bestående af politikere, virksomheder, lobbyister, kommunikationsrådgivere, NGO’er og medier valfartede til Allinge for deltage i Folkemødet, hvis fornemste mål er at fremme dialog og demokrati i Danmark.

Som udgangspunkt et fremragende initiativ, hvis politikerne og deres rådgivere altså inderligt ønsker at stå ansigt til ansigt med deres vælgere? Men hvorfor rejse mod øst, hvis alle problemerne med et marginaliseret Udkantsdanmark vokser, jo tættere man kommer den jyske vestkyst?

Vær pragmatisk

Med andre ord har Folkemødet mistet sit folkelige afsæt, efterhånden som Allinge er blevet belejret af flere og flere folk med interesse i at påvirke landets politiske agenda. Godt for den danske solskinsø, der nyder godt af massiv medieeksponering og indtægter fra de mere end 100.000 gæster, der tager del i Folkemødet.

Med det in mente, mener jeg, at det er på tide, at Folkemødet bevæger sig væk fra sine nuværende rammer, og netop bliver en folkelig begivenhed – for hele befolkningen, ved at flytte fra landsdel til landsdel hvert år, så politikerne og deres rådgivere får lejlighed til at besøge alle afkroge af landet, og ved selvsyn konstatere, at kollektiv trafik altså ikke fungerer uden for landets største byer.

Budskabet er kort og godt – rejs nu derhen, hvor kunderne er. Det gælder såvel åndeligt som fysisk. Det er ikke nok at “forstå” målgruppen. Du skal også kunne identificere dig med den hverdag og de problemstiller, som skaber en ofte overset sammenhængskraft på tværs af demografiske skel.

 

 

 

55 år og fortsat relevant

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.

Robotter overtager sociale medier

Social media-virksomheden Komfo har indgået strategisk samarbejde med chatbot-udviklerne fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning til automatisering af marketing og kundeservice via sociale kanaler.

De fleste forbinder robotter med samlebånd og maskiner med lange bevægelige arme, der kan erstatte menneskelig arbejdskraft. Men robotter har også en mere blød og menneskelig side.

Robotter – eller såkaldte chatbots bliver mere og mere udbredte på social media, i takt med flere og flere virksomheder anvender deres sociale kanaler til kundeservice og betjening af kunder. Bl.a. fremlagde Oracle sidste år en rapport, foretaget blandt 800 marketing-beslutningstagere, hvor 80 pct. bekendtgjorde, at de inden 2020 vil investere i chatbots med henblik på at reducere omkostninger, og for i sidste ende at levere en bedre kundeoplevelse.

Men der er imidlertid ingen grund til at vente til 2020, hvis man spørger den danske social media-virksomhed Komfo, der i flere år har været vidne til den stigende automatisering af marketing og kundeservice på sociale medier fra forreste række.

Mere intelligent kundeservice

Virksomheden har af samme årsag indgået et tæt samarbejde med de erfarne chatbot-udviklere fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning.

BotSupply bliver således frontfigur i udbygningen af Komfos markedsledende social media-software, som fremover kommer til at overtage styringen af chatbots og integrere mere kunstig intelligens (Artificial Intelligence) i virksomheders online kundebetjening.

– Vi er meget begejstrede for skulle samarbejde med Komfo, og medvirke til at automatisere og forbedre kundeservice-oplevelsen for deres internationale kunder. Med chatbots får virksomhederne frigjort tid og ressourcer til at fokusere på de kerneaktiviteter, der netop skaber mest værdi for deres kunder, forklarer Francesco Stasi, adm. direktør for BotSupply.

Hurtigere kundebetjening

Han skønner, at op mod 35 pct. af virksomhedernes kundeserviceinteraktioner vil kunne automatiseres allerede inden for de første uger efter en chatbot bliver taget i brug.

Som erfaren udvikler af chatbots, kan BotSupply bl.a. trække på hands-on erfaringer fra danske virksomheder, såsom Danfoss, DSB og Dansk Supermarked, ligesom virksomheden i øvrigt udspringer af et globalt community af forskere, udviklere og analytikere, som dagligt holder sig opdateret om nyeste viden om chatbots og kunstig intelligens.

– Ved at integrere skræddersyede chatbots i Komfos eksisterende workflow, kan vi hjælpe vores kunder til at svare hurtigere og mere præcist på de sociale medier. Vi ved, at det efterlader et langt bedre indtryk, ligesom vores kunder derudover har konkrete mål om at reducere deres responstider. Men samtidig reducerer de også omkostningerne til kundeservice, hvilket er endnu en god grund til at benytte social media som central kundeservicekanal, lyder det fra Jonas Als, Director of Product hos Komfo.

Komfos partnerdirektør, Lisbeth Chawes går så vidt som at betegne det nye samarbejde som en milepæl for virksomheders bestræbelser på at automatisere marketing og kundeservice på sociale medier.

Rykker tættere på kunderne

– Virksomhederne kommer til at opleve en regulær gevinst ved at overlade dele af den daglige kundebetjening til chatbots. Chatbots vil dels kunne besvare kunders henvendelser her og nu, men også frigøre medarbejdere til opgaver, hvor de præsterer mere værdi for virksomheden.

– Men chatbots giver desuden mulighed for at åbne op for “dark social”, som indtil nu har været lukket land for virksomhederne. Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at 84 pct. af “social sharing” foregår uden for radaren, mens 90 pct. af investeringerne i social medier bliver spenderet på offentlige sider, tilføjer Lisbeth Chawes og henviser til den aktivitet, der i stigende grad foregår via messenger-apps, såsom Facebook Messenger, Whatsapp, WeChat og Snapchat.

Hun mener i øvrigt, at robotter, chatbots og kunstig intelligens skal ses som en mulighed for at gøre hverdagen lettere, hvad enten det er som medarbejder i en virksomhed eller som privatperson,  der blot vil have mere tid til sig selv og sine børn.

Det nye samarbejde markeres officielt ved årets Komfo Summit d. 7. september 2017, der foregår på Docken i København. Lss mere her.

 

 

Farver bestemmer mere end du tror

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Apple bliver mere social

Apple har langt om længe sluttet sig til Instagram. Den normalvis “social media-sky” IT-gigant vil fremover bruge den sociale billedtjeneste til at slå et slag for fotos, der er skudt på en iPhone.

Apple har “officielt” kastet sin kærlighed på Instagram, da tech-giganten tidligere på ugen gik i luften på Instagram.

Tilstedeværelsen er således blevet markeret ved at videreføre Apples “Shot on iPhone”-kampagne, hvor Instagram-brugere bliver opfordret til at hashtagge deres billeder #ShotoniPhone.

Apple vil herefter benytte sin Instagram-profil til at fremvise de bedste fotos, der er skudt på en iPhone.

Se startskuddet til Apples Instagram-kampagne herunder.

Årets sikre sommerhit

Musiktjenesten Shazam har kastet sig ud i at gentage sidste års succes med at forudsige de foretrukne musiknumre at lytte til under sommerens grill- og havefester. Sidste sommer tog Drake hele verden med storm. Hvem bliver det i år?

Hvad bringer den danske sommer, udover sol, regn og blæst? Tjah, hver dag sætter danskerne gerne deres lid til vejreprofeter, som forsøger at forudsige, om vejr-pendulet vipper til den ene eller den anden vej.

Sommeren handler imidlertid også om meget andet end det lunefulde danske vejr. Hver sommer byder som regel på et nyt sommerhit, der brænder sig fast og gerne tager hele verden med storm.

Musiktjenesten Shazam har forsøgt at kigge i krystalkuglen, og har af gode grunde lyttet med, når over 120 mio. månedlige brugere har benyttet den populære app til at scanne musiknumre, som de enten har lyttet til i radioen eller i en butik på strøget – eller hvor der nu ellers lytter til god musik..

Sidste sommer ramte Shazams forudsigelser plet, da Drake erobrede hele verden med hittet “One Dance”, og i år har musiktjenesten udpeget 10 numre, som kan gå hele vejen og blive denne sommers “ørehænger”.

Se top 10-listen og lyt til musikken herunder.

1. Luis Fonsi – “Despacito”
2. DJ Khaled – “I’m The One”
3. Harry Styles – “Sign Of The Times”
4. Charlie Puth – “Attention”
5. Selena Gomez – “Bad Liar”
6. Shawn Mendes – “There’s Nothing Holdin’ Me Back”
7. Lil Uzi Vert – “OX TOUR Llif3”
8. Julia Michaels – “Issues”
9. Thomas Rhett & Maren Morris – “Craving You”
10. Blackbear – “do re mi”

 

 

 

Reklame uden larm og løftede pegefingre

Juice-brandet Del Valle udnyttede prismærkning af supermarkeds “vej-selv” frugt og grønt til at inspirere forbrugere til at indtage samme nærende og velsmagende frugt, blot på en nemmere og mere praktisk måde.

Brasilianere kerer sig ligesom danskere om at leve mere sundt, og køber i stigende grad frugt og grønt, som bliver indtaget i både fast og flydende form.

Flere hævder, at det er ”trist” og tidskrævende at leve sundt, når eksempelvis frugt, først skal vaskes og herefter skal en tur igennem saftpresseren for at blive mere spændende. Med andre ord besværligt, når der også skal handles ind.

Det har det Coca-Cola-ejede juicebrand Del Valle forsøgt at imødekomme med en ”below the line” kampagne i den brasilianske Deli Delícia supermarkedskæde, som naturligvis havde til formål at få brasilianere til at købe mere ”frisk frugt” på flaske – eller blot overveje det, eftersom juice-producenten i højere grad gik efter at oplyse kunderne i kædens frugt og grønt-afdelinger om det flydende og nærende altenativ.

Interaktiv og analog reklame

Del Valle sørgede nemlig for at trykke en eksklusiv etiket, der var målrettet forbrugere, som købte appelsiner eller æbler. På etiketten, som blev printet ud i forbindelse med, at de vejede deres frugt, kunne de således læse, at Del Valles frugtjuice er præcis ligeså rig på kostfibre og C-vitamin som naturlig frugt – og med den nye PET-emballage, perfekt til at tage med overalt.

Ydermere fik kunderne en gratis flaske Del Valle frugtjuice med i købet, så de i ro og mag eller på vejen hjem fra supermarkedet kunne smage det nærende alternativ til at presse frugterne selv.

Få yderligere indblik i kampagnen, der er udviklet i samarbejde med reklamebureauet WMcCann, i indslaget herunder.

 

 

Vi ser TV alene

Ny opgørelse fra DR Medieforskning viser, at over halvdelen af danskernes TV-sening foregår alene. Mest ”sociale” kanaler er børnekanaler og de landsdækkende tv-kanaler, DR1 og TV 2, der har den laveste andel af “solo-sening”.

”Du er ikke alene”, synger Sebastian i sin gamle ørehænger  – men helt sådan, forholder det sig bare ikke, når det gælder danskernes TV-sening.

I 2016 foregik omkring 60 pct af TV-seningen i Danmark alene, mens 40 pct. blev set sammen med andre. Det fremgår af en ny undersøgelse fra DR Medieforskning .

Nørdernes paradis

– Det er hovedkanalerne DR1 og TV 2 og børnekanalerne, som har den laveste andel af solo-sening. Det skyldes, at det er kanalerne, der er mest velegnede til at se sammen med andre, for eksempel Melodi Grand Prix eller ’Den store bagedyst’ på DR1, fortæller medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning

Han forklarer, at det typisk er nichekanaler, som danskerne ser alene. Angiveligt for at pleje egne (nørdede) interesser uden at belemre husstandens øvrige beboere.

I dagtimerne er det omkring 70 pct. af TV-seningen, der foregår alene, mens tallet falder til 50 pct. TV-stationernes bedste sendetid fra klokken 20.00 til 22.00.

– Kanaler som DR K, TV 2 News og Animal Planet er blandt de kanaler, som har en relativ høj andel af solo-sening. Det samme er tilfældet med flere af de mindre sportskanaler, som viser alt fra snooker til dressurridning. Godt nok er sport samtidig noget af det, der kan samle seerne allermest om skærmen – men det gælder primært de store fodbold- og håndboldturneringer på DR1 og TV 2 og ikke det utal af mindre sportsgrene, som især bliver vist på de mindre sportskanaler,  siger Henrik Gregor Knudsen.

Børn er mindst alene

Det er børn, der ser mindst fjernsyn alene – nemlig omkring 40 pct. af deres TV-sening, men solo-seningen stiger i takt med alderen.

– Forskellen er dog ikke enorm. For hvor det blandt de 21-40-årige er 56 pct. af seningen, der foregår alene, gælder det 64 pct. for seerne over 60 år, tilføjer Henrik Gregor Knudsen.

På trods af at smartphones og tablets har holdt deres indtog de seneste 10 år, har tallene for henholdsvis solo-sening og samsening nærmest ikke ændret sig i løbet af årene, fremgår det af tallene.

Er svaret ja eller nej?

Forleden fik jeg svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, efter jeg den foregående uge havde søgt aktindsigt om et statsborgerskab tilhørende en (i dette fora unavngiven) person, bosiddende uden for landets grænser.

Og nej, kære venner, jeg skal ikke til at trætte jer med et integrationspolitisk opråb. Til gengæld kan jeg afsløre, at det ikke kun er udlændinge, men også Udlændinge- og Integrationsministeriet som har tilsyneladende besvær med det danske sprog. Fra ministeriet fik jeg følgende svar:UIM.pngEr svaret et ja eller et nej? Jeg er ikke 100 pct. sikker, selvom jeg godt kan læggr to plus to sammen.

Jeg erkender, at kommunikation kan være en svær ting, men Udlændinge- og Integrationsministeriet behøver da ikke at gøre det sværere end det er. Svaret afslører med al tydelighed, hvad der sker, når noget bliver ”djøfiseret” af jurister, økonomer og bureaukrater, som absolut skal skrive sætninger, der er ligeså lange som deres (lange) uddannelser.

Prøv nu i stedet at sætte borgeren – og hvis du er en virksomhed, kunden i centrum. Hvorfor skal alting i dag pakkes ind i lange juridiske ansvarsfraskrivelser, når kunderne i ens forretning – eller ministerium, blot ønsker et klart og tydeligt svar på sit spørgsmål?

Så hjælp da kunden! Gør nu det uforståelige forståeligt.

 

En dårlig sag for en god sag

Et nyt samarbejde mellem YouSee og Muskelsvindfonden signalerer nye tider. Har Muskelsvindfonden solgt ud, når NGO’en, der står bag Grøn Koncert-turneen, inviterer det tidligere telemonopol og mindre folkelige YouSee-brand ind i varmen?

For nyligt annoncerede Muskelsvindfonden meget overraskende, at Grøn Koncert får en helt ny og grønnere scene.

Den folkekære musikbegivenhed har nemlig lukket YouSee, bedre kendt som TDC,  ind i folden og sammen vil det nye makkerpar skabe en ny scene, hvor man vil lade landets “grønne” artister prøve kræfter med Grøn Koncert-karavanens publikum.

Det lyder da også umiddelbart som en smuk tanke, men sandheden er nu nok nærmere, at Muskelsvindfonden er blevet fristet af et klækkeligt beløb, som NGO’en ikke kunne sige nej til.

For her gik vi og troede, at det var Tuborg, der på de 34 foregående Grøn Koncerter havde gjort livet lidt grønnere? Men alting har som beskendt sin tid.

Ingen rød eller grøn tråd

Tuborg lagde godt nok sit velkendte ”Tuborg – gør livet lidt grønnere”-slogan i graven tidligere på året, uden dog at antyde dog betyder, at øl-brandet har valgt at drosle sit engagement i den folkekære koncert-begivenhed ned, da alt tyder på, at Tuborg fortsat har musikken dybt forankret i sit DNA.

Anderledes forholder det sig med YouSee, eller TDC som det tidligere statejede telemonopol hed engang.

YouSee har i modsætning til Tuborg, hverken en rød eller grøn Tuborg, som de kan læne sig op ad, hvorfor det nye samarbejde mere minder om “redwashing”, som det populært bliver omtalt, når en virksomhed f.eks. betaler en NGO for at blive svøbt i en mere social ansvarlig indpakning.

Forståeligt nok søger YouSee nye græsgange, men hvem tror i virkeligheden på, at selvsamme virksomhed, som Nytårsaften efterlod størstedelen af den danske befolkning uden tv-signal, inderligt ønsker at gøre noget for musikken – andet end at tjene penge på musikken?

Ren forretning

I en pressemeddelelse proklamerer YouSees koncerndirektør Jaap Postma, at man som en af landets største musiktjenester, ønsker at tage ansvar for udviklingen af den danske musikscene.

– Vi er meget begejstrede for at være en del af Grøn 2017, der både er Danmarks stærkeste musikbrand og samtidig gør en kæmpe forskel for mennesker med muskelsvind, lyder det fra direktøren.

Men det er værd at huske på, at streamingtjenesterne netop har fået voldsom kritik for at stoppe for mange penge i egne og ikke artisternes lommer, hvorfor det er mere realistisk at forestille sig, at YouSees blot forsøger at give de mere populære musiktjenester, Spotify, Apple Music (iTunes), Tidal og SoundCloud kamp til stregen.

Støj på linjen

Men det er nu svært at se koblingen mellem Muskelsvindfonden og YouSee – med mindre man kaster et blik over på konkurrenterne, hvor eksempelvis Roskilde Festivalen (som er Danmarks største musikbegivenhed) har forsøgt at overføre den såkaldte “Orange Feeling” fra den legendariske Orange Scene til samarbejder med Tuborg og Hummel.

Og YouSee forsøger selvfølgelig at gå i Telias fodspor, som har lukreret på et tæt samarbejde med Spotify, og sidenhen har investeret i både et hovedsponsorat af Parken og et samarbejde med Smukfest i Skanderborg.

Den går bare ikke for en begivenhed som Grøn Koncert, når arrangøren er en NGO (Muskelsvindfonden), som netop har et humanitært formål.

Med andre ord har Muskelsvindfonden mistet grebet om sit oprindelige formål og udviklet sig til en pengemaskine..

Hvad er formålet?

Helt aktuelt står Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer med en “dårlig sag”, hvor et nyt bygningsreglement, som træder i kraft 1. august 2018, ophæver kravet om niveaufri adgang (for kørestole) i nye byggerier.

Et wake-up call for den humanitære organisation, der ellers hævder at tale, ikke blot sine egne 2.600 medlemmers sag, men alle 500.000 danskeres, der ifølge Institut for Folkesundhed er ramt af helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse.

Det giver alt andet lige stof til eftertanke – især hos organisationens mange bidragsydere, som helt sikkert vil reflektere over, om organisationen nu også leverer varen, når det gælder? Eller har organisationens 80 medarbejdere hvilet for meget på laurbærrene?

Hvis ikke, så sidder der sikkert nogle mennesker tilbage i organisationens  kommunikations- og handicappolitiske afdeling, som  har meget røde ører, selvom de sikkert vil hævde, at det ikke er deres skyld. Men ikke desto mindre har de begået et stort svigt, som risikerer at få store konsekvenser for de 500.000 danskere, som er ramt (nogle mere end andre) af fysisk funktionsnedsættelse.