Målinger gør ledere blinde

Det har formentlig aldrig set værre ud for marketing, når det kommer til at dokumentere virkeligheden.

For et par uger siden fremkom McKinsey & Company med afsløringer om, at der fortsat bliver udbetalt kickbacks i stor stil i mediebranchen.

Næppe nogen overraskelse, vil mange måske mene – men det skræmmende er imidlertid, at konsulenthuset først og fremmest gik i rette med Association of National Advertisers (ANA), der ellers tidligere har hævdet, at marketing går lysere tider i møde, idet online “ad fraud” (online annonce-svindel) angiveligt faldt 10 pct. sidste år.

Svindel er fordoblet

Men for at undgå at blande tingene for meget sammen og sammenligne pærer med bananer, er det dog værd at bemærke, at Adjust i sidste uge kunne banke endnu et søm i kisten, da analysehuset offentliggjorde friske tal, som desværre indikerer, at det står værre til med “reklamesvindel” end nogensinde før.

Ifølge undersøgelsen er mobile “ad fraud” nemlig tæt på fordoblet, hvilket giver stof til eftertanke, da mobil internettrafik for længst har brudt den magiske grænse og i dag står for mere end halvdelen af den samlede internettrafik.

Løsningen er selvfølgelig mere transparens, men ifølge McKinsey’s rapport har det dystre udsigter, hvis man ser på udbetalingen af kickbacks, hvor radio og TV angiveligt udløser 5 pct., outdoor 15 pct. og digital 20-35 pct.

Indsigt eller udsigt?

Skræmmende læsning, selvom vi blot endnu engang kan konstatere, at vi lever i en verden, hvor alle fortsat vil bedrages – især virksomheder, hvor alle på den ene side råber på mere digital transparens, men til gengæld også måler i blinde.

Dansk Industri afslørede tidligere på året, at over halvdelen af danske ledere netop mangler dokumentation for, at målinger bidrager til bedre resultater?

Det er måske på tide, at selvsamme ledere løfter blikket fra regnearket og spørger sig selv, hvem måler hvem? For dels afspejler målinger fortiden, og ikke fremtiden –  men hvilket billede tegner de i øvrigt af virkeligheden? Hvis “bundlinje” (i værdikæden), er det rent faktisk, som er på spil?

 

Mere opmærksomhed på TV end YouTube og Facebook

En undersøgelse fra University of Adelaide viser, at TV-reklamer skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook. Det sår med andre ord tvivl om “2’nd screen”s indvirkning på TV-reklamer.

Det er til evig diskussion, hvad der er det mest effektive annonceformat?

For nyligt fremlagde professor ved University of Adelaide, Karen Nelson-Field resultaterne af en årelang undersøgelse, som giver stof til eftertanke og helt sikkert vil dæmpe begejstringen hos marketingfolk med forkærlighed for nye digitale marketingdiscipliner og deres såkaldte digital rådgivere.

Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, at der er direkte sammenhæng mellem opmærksomhed og hvor meget en reklame øger salget. Større overraskelse er det til gengæld, at folk er mere opmærksomme på en TV-reklame end en reklame på YouTube og Facebook.

TV-seere mere opmærksomme

Undersøgelsen afslører nemlig at reklamer i TV-blokken skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook, hvilket med andre ord sår tvivl om “2’nd screen”s negative indflydelse på TV-reklamers evne til at trænge igennem med annoncørernes budskaber.

TV-reklamer udmærker sig således ved at levere en langt bedre præstation i forhold til aktive visninger, mens Facebook til gengæld indhenter “det tabte” ved at være det medie, der står stærkest i forhold til passive visninger, hvilket indikerer, at folks opmærksomhed ikke nødvendigvis er rettet på selve annoncen, men på de øvrige elementer omkring annoncen.

Fylder hele skærmen

Ydermere viser undersøgelsen, at ”dækning” – altså den del af skærmen som er dækket af annoncen, har signifikant indflydelse på effekten (opmærksomhed). Dækningen tegner sig nemlig tæt på 70 pct. af effekten. Overraskende? Nej, men tankevækkende, når afregning som bekendt sker på baggrund af antal visninger, og ikke i forhold til, hvordan annoncen bliver set, hvilket endnu engang bekræfter, at det ikke er nok, at en annonce bliver vist, hvis den nu ikke bliver set.

Hvilken effekt har det så på salget? Med et basisindeks på 100, så ligger TV på indeks 144, YouTube 116 og Facebook 118.

Sammenholder man det med tidligere undersøgelse fra Google, som hævder, at hele 56 pct. af displayannoncer (bannere) ikke bliver set, så giver det for alvor noget at tænke over, næste gang marketingbudgettet skal fyres af i det digitale skydetelt – selvom Facebook og TouTube ikke nødvendigvis går under betegnelsen display-annoncering.

Se resultater fra undersøgelsen uddybet her.

Farver bestemmer mere end du tror

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Kan TV 2 udfordre YouTube og Netflix?

Nye målrettede reklameprodukter til TV 2 PLAY, skal udfordre de amerikanske web-tv giganter, og sikre TV 2 en vækst i digital omsætning på 25-30 pct. de kommende år.

Flere og flere danskere har kappet kablerne til kabel-tv og valgt de dyre tv-pakker fra.

Det får nu TV 2 til at lancere et nyt reklameprodukt, der er målrettet on-demand tjenesten TV 2 PLAY, som de sidste tre år har været stærkt medvirkende til at skabe en fremgang på 30 pct. i den samlede digitale omsætning.

Det nye TV 2 PLAY-produkt vil fortsat være afhængig af bruger-login, og der arbejdes ligeledes på at anvende brugerlogins på flere af TV 2’s øvrige platforme. Det skaber naturligvis en langt mere individualiseret reklameoplevelse end tidligere, og det større kendskab til brugerne og deres behov danner således grundlag for mere relevante tv-reklamer.

Generobre tabt terræn

I en pressemeddelelse forklarer TV 2’s kommercielle direktør, Flemming Rasmussen, at fremtidens tv-reklame i højere grad skal betragtes som et web-tv produkt – og ikke en ”video-reklame”, der har risiko for at blive identificeret med tvivlsomt eller direkte upassende indhold, som det har været tilfældet YouTube.

Derimod forsøger TV 2 at forene det bedste fra to verdener til at afvikle mere målrettede reklameeksponeringer i forhold til skærmstørrelser, effekt og kvalitetsindhold, hvilket skal medvirke til at vende udviklingen på tv-markedet.

– Markedet for digital video er de seneste år steget voldsomt, og ikke mindst det Google-ejede YouTube har taget en meget stor markedsandel på dette marked. Men vi har tænkt os at udfordre Youtube og forhåbentlig flytte nogle reklamebudgetter væk fra YouTube og over til det, vi kalder “Addressable TV”, fortæller Flemming Rasmussen.

Satser på dansk-produceret indhold 

Og netop dansk-produceret kvalitetsindhold bliver da også omdrejningspunktet for TV 2s kommercielle satsning. I 2016 var 73 pct. af programmerne på TV 2’s hovedkanal dansksprogede, hvilket svarer til 5.100 timer  hvorfor TV 2 PLAY også kommer til at slå et slag for dansk kvalitetsindhold som én af tjenestens store styrker.

Første del af TV 2’s “Adressable TV”-satsning blev således lanceret i slutningen af 2016 i form af reklamer under LIVE-streaming på TV 2 PLAY.

– Der har været stor interesse og opbakning fra markedet omkring dette nye produkt. Muligheden for at databerige og dermed målrette reklamerne på TV 2 PLAY gør, at markedet er villigt til at betale en CPM-pris, der typisk ligger 50-100 procent over en klassisk tv-reklame. Det svarer nogenlunde til prisniveauet på traditionelt web-tv, forklarer Flemming Rasmussen og lægger ikke skjul på, at der er høje forventninger til det nye annonceprodukt. som kommer til at udgøre en betydelig andel af TV 2’s samlede digitale reklameomsætning.

Truet af flere nye spillere

Danskernes ændrede tv-adfærd kommer med sikkerhed til at presse de etablerede spillere på deres kerneforretning, ikke blot salgsmæssigt, men også distributionsmæssigt, hvor TV 2 håber på at kunne hale ind på Netflix, der i øjeblikket er den største streamingtjeneste på betalingsmarkedet i Danmark.

En udvikling, der påvirker reklamelageret, som falder i takt med at flere husstande vælger kabel-tv fra, og går fra at se flow-tv til at se tv “on-demand” på forskellige mobile enheder og “set-top bokse” (Apple TV).

Det store spørgsmål er imidlertid, om TV 2 kan vende udviklingen, når streamingtjenester som HBO og Netflix i dag bliver solgt som en del af teleselskabernes “indholds-pakker”.

Hvordan det stiller TV 2 PLAY i konkurrencen, bliver spændende at følge – i sær når Apple TV om kort tid udvider paletten med bl.a. Amazons Prime-streamingtjeneste og (Apple) i øvrigt selv går i luften med sit eget indhold.

 

 

 

 

 

Europæere: Flere sjove reklamer på nettet

Ny rapport fra Adobe viser, at europæiske forbrugere bliver bombarderet med online reklamer, der sjældent formår at fange deres opmærksomhed. Hver tredje peger på humor som altafgørende, hvis reklamen skal fange deres opmærksomhed.

Digitale annoncer, bannere, pop-ups og nyhedsbreve. Online-reklamer findes i alle afskygninger, men kun de færreste formår at trænge igennem til målgruppen.

Spørger man de europæiske forbrugere, hvordan online-reklamer bedre kan fange deres opmærksomhed, lyder svaret: ”De skal være sjovere.”

Det viser en ny undersøgelse fra Adobe, der foretaget blandt mere end 4.000 forbrugere og 300 virksomheder verden over.

Her svarer 29 pct. af de europæiske forbrugere, at humor vil forbedre online reklamer, og 17 pct. mener, at online-reklamer vil opnå større effekt, hvis de talte mere til deres værdier og holdninger.

Samtidig siger 15 pct., at det er personaliserede reklamer, som trænger stærkest igennem, mens 26 pct. fastslår, at færre reklamer på nettet vil betyde, at de ville lytte mere.

Personlige reklamer deler vandene

I rapporten fremgår det ligeledes, at 66 pct. af forbrugerne finder online reklamer irrelevante på trods af, at mange virksomheder forsøger at skræddersy individuelle reklamebudskaber til hver enkelt forbruger.

Faktisk svarer en tredjedel (33 pct.) af europæerne, at online-reklamer ikke bør være personaliserede, og kun 22 pct. mener, at virksomheder udviser respekt for deres digitale privatliv.

Noget tyder på, at europæerne har nået grænsen for deling af deres privatliv, og virksomhederne står over for et paradoks, hvor forbrugerne på den ene side ønsker mere relevant indhold, men samtidig er skeptiske over for personaliseret indhold.

Kun 34 pct. af de europæiske forbrugere synes, at de online reklamer, de bliver eksponeret for, er relevante.

Download og læs hele rapporten ”The State of Digital Advertising” her.