Den ene virksomhed efter den anden har under corona-epidemien påberåbt sig samfundssind ved at fremhæve initiativer, som ved først øjekast demonstrerer social ansvarlighed, men som strengt taget er mere vinduespynt end reelt samfundsansvar.

Flere virksomheder har udnyttet coronakrisen til at proklamere samfundsansvar ved at fremhæve initiativer, som ved først øjekast demonstrerer ansvarlighed, men i virkeligheden afslører, at samfundsansvar er til salg.

En af de virksomheder, som har holdt fanen højt, er Salling Group, der hævder at gå forrest med initiativer, der bidrager til en bedre og sundere hverdag for virksomhedens kunder, medarbejdere og hele det danske samfund.

Det lyder som udgangspunkt meget godt – men er det ansvarlig virksomhedsadfærd, når selvamme virksomhed og hele den øvrige dagligvarebranche, uge efter uge sprøjter sodavand ud til spotpris og dermed yder et væsentligt bidrag til et øget sodavandsforbrug, der ifølge analyseinstituttet GFK, er steget med 19 liter de sidste 10 år.

“Walk” eller “talk”?

Det skal retfærdigvis siges, at en afgiftsnedsættelse på sodavand i 2014 satte yderligere skub i salget med 27 pct. Men det store spørgsmål er, hvad Salling Group og resten af den danske dagligvarebranche gør for at nedbringe mængden af usunde varer på hylderne, når 51 pct. af den danske befolkning i dag er overvægtige, hvilket ifølge Kræftens Bekæmpelse, skyldes stigende indkøb af sukkerholdige fødevarer og større portions- og pakkestørrelser.

Fortsætter udviklingen, vil 66 pct. af den danske befolkning være overvægtige i 2045, hvilket jo sår tvivl om koncernens reelle samfundsansvar, når de med en markedsandel på 35 pct., spiller en dominerende og aktiv rolle i at stimulere efterspørgslen efter potentielt sundhedsskadelige produkter? 

Det lader dog ikke til at have den store betydning for forbrugeren, eftersom Salling Group i IFO’s seneste imageanalyse rykkede 16 pladser frem, op på en 13. plads blandt de 100 største og mest kendte virksomheder.

Restriktioner styrker omdømme

En del af forklaringen er såmænd, at corona-pandemien har givet dagligvarebranchen en unik mulighed for at udnytte myndighedernes restriktioner til at træde frem i rampelyset – til blandt andet at proklamere, at de fremrykkede betalinger for flere hundrede millioner kroner til koncernens leverandører.

Det er vi selvfølgelig nødt til at anerkende, selv om det er en kendt sag, at små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) ofte, før coronaen, er blevet presset på likviditeten af større selskaber. F.ek.s. har Intrum Justitia tidligere afsløret, at omkring hver femte SMV presses på likviditeten, og fem procent føler deres eksistensgrundlag decideret truet. 

Men hvorfor træder de store selskaber først i karakter nu? Fordi bankernes negative indlånsrenter har gjort det dyrt at have penge stående i banken? Regnestykket er næppe så simpelt. Derimod er gamle borgerlige dyder hentet frem af gemmerne, som ligger fuldstændig i tråd med Pippi Langstrømpes lommefilosofiske guldkorn: “Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar.” 

Tilbage til fortiden?

Og rar, det har fondsejede virksomheder som Salling Group og Grundfos været, mens en virksomhed som Danfoss derimod gladeligt har scoret 67 mio. kroner i lønkompensation fra staten, skønt virksomheden har præsteret et overskud på 1,2 milliarder kroner og tilmed har formuende ejere i ryggen. 

At modtage penge fra staten for derefter at dele dem ud igen, er ifølge Salling Groups adm. direktør Per Bank, et no go – og samtidig en anledning til at sige: “Vi er ansvarlige”, i øvrigt i den bedste tv-sendetid, skønt dagligvarebranchen i det forgangne år har præsteret den højeste omsætningsfremgang nogensinde – godt hjulpet på vej af corona-pandemien.

Hvilke konsekvenser får den nyfundne ansvarlighed i øvrigt for leverandørerne, når koncernen vender tilbage til “normal” virksomhedsdrift? Står leverandørene over for en brat opvågning? Hvis vi blot spoler tiden ét år tilbage, var der helt sikkert andre boller på suppen, selv om koncernen udadtil har smykket sig med lånte fjer fra Salling Fondenes bløde værdier og generøse donationer.

Flere billige end sunde varer

Tidligere Hanegal-direktør har tidligere afsløret, at markant prispres og hårde forhandlinger om øget markedsføringstilskud har været hverdag for leverandørerne til den danske dagligvarebranche, som ofte får de nye og små leverandører til enten at makke ret eller helt opgive at få sine varer ud på kædernes butikshylder.

Noget tyder imidlertid på, at virksomhedernes CSR-politik har haft svært ved at trænge igennem hele supply chain, idet fokus tilsyneladende har været på flere billige end bedre varer. Et kig i dagligvarekædernes tilbudsaviser afslører desuden, at de syv mest annoncerede mærker i tilbudsaviserne er kædernes egne mærker, og først på en 8. plads finder man en mærkevare, som i øvrigt er Coca-Cola.

Det store spørgsmål er derfor, hvilket ansvar, Salling Group, Coop og resten af den danske dagligvarebranche, reelt påtager sig for at sikre danskerne en sundere hverdag og fremtid?