Hvor sunde er dine data?

Deling af sundhedsdata rejser en række interessante overvejelser, som handler om mere end blot overvågning. Det store spørgsmål er nemlig, hvem der opnår den reelle gevinst ved at have adgang til et mere fyldestgørende øjebliksbillede af ens sundhedstilstand? Er det den enkelte borger (patient), behandler (læger, fysioterapeuter etc.) eller de forsikringsselskaber, som betaler for folk, der i stigende grad gør brug af deres sundhedsforsikringer.

Jeg deler i princippet gerne mine sundhedsdata med mit forsikringsselskab, hvis det bidrager til et bedre øjebliksbillede af min sundhedstilstand, så jeg hurtigere kan få en mere målrettet og omhyggelig behandling. 

På den anden side frygter jeg, at forsikringsselskaberne udnytter data til sædvanlig ansvarsfraskrivelse og udnytte enhver situation til at minimere udbetaling af erstatning eller betaling for behandling hos speciallæger, fysioterapeuter o.l.

Forsikrings- og pensionsselskaber skal derfor lægge alle kortene på bordet, så der bliver fuldstændig gennemskueligt, hvilken indvirkning mine og andres sundhedsdata får for selskabernes vurdering af os som henholdsvis gode eller dårlige kunder.

Motion øger risiko for skader

Er jeg, som løber mere end 40 kilometer om ugen, en bedre kunde end en person, der kun løber fem kilometer tre gange om ugen? Et pulsbælte vil selvfølgelig nemt kunne afsløre, at 40 kilometer, alt andet lige, vil have en større positiv effekt på kroppens evne til at transportere ilt rundt i blodet end ved blot 15 kilometers motion om ugen, uden det må opfattes som “for lidt”.

Det interessante er derimod, hvordan forsikringsselskabet vil bedømme mit forbrug af motion, når behovet for behandling af skader eller overbelastning som bekendt stiger i takt med kilometerregnskabet vokser?

Omvendt vil kilometerregnskab og pulsmålinger give behandlere bedre mulighed for at behandle og forebygge fremtidige skader, ved f.eks. at anbefale mere restitution og foreslå, hvornår det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt med en hviledag.

Hvilken betydning får det så for mit kundeforhold, hvis jeg nu ikke følger behandlerens anvisninger til punkt og prikke? Har jeg så misligholdt mine forpligtelser som forsikringstager? Eller er det i sidste ende den risikoprofil, der er hængt op på min “sundhedsprofil”, som afgør, om jeg en økonomisk fordelagtigt liv for forsikringsselskabet?

Altså kan jeg løbe mig til bedre vilkår og dermed billigere forsikring? Eller er det bilforsikringen om igen, hvor præmien stiger proportionalt med antallet af kilometer – med risiko for flere dyre “reparationer” til følge.

Er digital marketing ren plat og krone?

En ny undersøgelse afslører, at digitale brugerprofiler som i stigende grad bliver anvendt til “programmatic buying” (annoncekøb) er langt mere ineffektive end deres popularitet foreskriver.

Annoncører anvender i stigende grad digitale brugerprofiler til at sikre, at deres automatiserede (programmatic) annoncekøb rammer inden for skiven i skikkelse af prædefinerede målgrupper.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor pålidelig denne digitale praksis i virkeligheden er?

Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse, er disse prædefinerede målgrupper skræmmende unøjagtige. Specielt, når man tænker på, hvor populære disse tredjepartsdata efterhånden er blevet for virksomhedernes digitale marketingafdelinger.

Bag undersøgelsen står professor ved MIT, Catherine Tucker, Assistant Professor ved Melbourne Business School, Nico Neumann og Head of Operations and Technology for GroupM, Timothy Whitfield.

Halvdelen uden for skiven

Et af de forhold som undesøgelsen fremhæver som problematisk, er segmentering i forhold til en simpel parameter som køn, hvor det kun har været muligt at ramme det rette køn i 42,3 pct. af tilfældene, hvilket er utilfredsstilende i betragtning af benchmark for korrekt kønsdifferentiering er 50 pct. Altså er det mere sandsynligt at ramme det rigtige køn med plat og krone – end ved at investere i tredjepartsdata.

Derudover er der stor variation i kvaliteten og nøjagtigheden, afhængig af data-udbyderen og profilernes demografiske sammensætning, hvor yngre mennesker og folk fra mindre husstande er lettere at forudsige.

Spild af annoncekroner

Ingen kan selvfølgelig klandre marketingcheferne for at klatre over, hvor gærdet er lavest, hvis hensigten har været at gøre marketing mere omkostningseffektiv. Men resultatet viser sig bare at være modsat, da det har direkte negative konsekvenser for effektiviteten og ikke mindst Return on Investment (ROI).

Ifølge undresøgelsen er det i omegnen af 46 mia. kroner, som er direkte spildt.

Undersøgelsen afslører desuden med et velkendt eksempel, at tredjepartsdata måske nok kan levere “imponerende” resultater – ved i først omgang at øge effektiviteten med 184 pct. for til gengæld også at øge omkostningerne med 238 pct. i forhold til tilfældige annonceplaceringer.

Det understreger blot endnu engang behovet for mere gennemsigtighed omkring programmatic buying og marketing-automatisering, hvis marketing skal tilbage på sporet. Eller gentager historien blot sig selv ved at holde liv i John Wanamakers anekdote om, at halvdelen af marketingbudgettet er spildt – uden dog at vide, hvilken halvdel, der vel at mærke er spildt.

Download rapporten og læse hele undersøgelsen her.

Målinger gør ledere blinde

Det har formentlig aldrig set værre ud for marketing, når det kommer til at dokumentere virkeligheden.

For et par uger siden fremkom McKinsey & Company med afsløringer om, at der fortsat bliver udbetalt kickbacks i stor stil i mediebranchen.

Næppe nogen overraskelse, vil mange måske mene – men det skræmmende er imidlertid, at konsulenthuset først og fremmest gik i rette med Association of National Advertisers (ANA), der ellers tidligere har hævdet, at marketing går lysere tider i møde, idet online “ad fraud” (online annonce-svindel) angiveligt faldt 10 pct. sidste år.

Svindel er fordoblet

Men for at undgå at blande tingene for meget sammen og sammenligne pærer med bananer, er det dog værd at bemærke, at Adjust i sidste uge kunne banke endnu et søm i kisten, da analysehuset offentliggjorde friske tal, som desværre indikerer, at det står værre til med “reklamesvindel” end nogensinde før.

Ifølge undersøgelsen er mobile “ad fraud” nemlig tæt på fordoblet, hvilket giver stof til eftertanke, da mobil internettrafik for længst har brudt den magiske grænse og i dag står for mere end halvdelen af den samlede internettrafik.

Løsningen er selvfølgelig mere transparens, men ifølge McKinsey’s rapport har det dystre udsigter, hvis man ser på udbetalingen af kickbacks, hvor radio og TV angiveligt udløser 5 pct., outdoor 15 pct. og digital 20-35 pct.

Indsigt eller udsigt?

Skræmmende læsning, selvom vi blot endnu engang kan konstatere, at vi lever i en verden, hvor alle fortsat vil bedrages – især virksomheder, hvor alle på den ene side råber på mere digital transparens, men til gengæld også måler i blinde.

Dansk Industri afslørede tidligere på året, at over halvdelen af danske ledere netop mangler dokumentation for, at målinger bidrager til bedre resultater?

Det er måske på tide, at selvsamme ledere løfter blikket fra regnearket og spørger sig selv, hvem måler hvem? For dels afspejler målinger fortiden, og ikke fremtiden –  men hvilket billede tegner de i øvrigt af virkeligheden? Hvis “bundlinje” (i værdikæden), er det rent faktisk, som er på spil?

 

Verdens mest værdifulde brand

 

Ny undersøgelse fra analysehuset Brand Finance værdisætter Amazon som verdens mest værdifulde brand. Med en vækst på 42 pct. er e-handelsgiganten med en brandværdi på over 150 mia. dollar rykket forbi både Apple og Google.

Apple bliver ofte omtalt som verdens mest værdifulde virksomhed – men er der også tale om verdens mest værdifulde brand?

Ifølge en ny opgørerelse over de 500 mest værdifulde brands, er det ikke Apple, men derimod Amazon som bliver opgjort til det mest værdifulde brand i verden.

Bag undersøgelsen, står analysehuset Brand Finance, der hvert år udregner et såkaldt “Brand Strength Index” (BSI) for verdens mest værdifulde brands, der angiver, hvor meget “branding” bidrager med på indtægtssiden.

Digital dominans

Med andre ord udmærker Amazon sig ved at øge både markedsværdi og omsætning, som ikke længere bare er en online-boghandel, men en leverandør af cloud-løsninger og forbrugerelektronik, som har bevæget sig ud af den virtuelle verden og bl.a. omsætter fødevarer for mere end 13 mia. dollar.

Amazon-brandet har kort og godt bevist sin styrke ved at indtage nye forretningsområder og skabe sig en profitabel forretning på ryggen af det 22 år gamle brand, hvis brandværdi er steget 42 pct. og i dag udgør over 150 mia. dollar.

I slipstrømmen af Amazon ligger Apple som listens nummer to, og på tredjepladsen ligger Google, som toppede sidste års Brand Finance Global 500 Ranking, hvilket på ingen måde er udtryk for, at går dårligt for internetgiganten. Det er nemlig værd at bemærke, at YouTube er opgjort særskilt og i øvrigt har fordoblet sin brandværdi til i dag at udgøre 25 mia. dollar, hvilket dog ikke er nok til at overgå, hverken Amazon eller Apple med en brandværdi på 146 mia. dollar.

De 10 mest værdifulde brands

Most valuable brands 2018.png

Den samlede opgørelse afspejler en større global trend, der tegner et billede af digital dominans og en invadering af kinesiske brands, der i gennemsnit er vokset 67 pct.

Det ser midlertid ikke så lyst ud for danske brands. Eneste lyspunkt er LEGO, som ud over at være listens eneste danske islæt (med en placering som nummer 222, til gengæld kan bryste sig af at være blandt verdens 10 stærkeste brands, men som bekendt ikke har formået at omsætte det til legetøjsproducentens bundlinje.

De 10 stærkeste brands

BSI 2018

Brand Strengt Index (BSI) er udregnet på grundlag af nøgletal som “Brand Investments”, “Brand Equity” og “Brand Performance”.

Se den samlede opgørelse over verdens mest værdifulde brands her.

Kæmpe vækstpotentiale i kreativ industri

Storbritanniens blomstrende kreative industri ventes at skabe op mod én million nye jobs inden 2030, og vil inden 2025 bidrage med 128 mia pund til den samlede britiske bruttotilvækst. Det fastslår en uafhængig undersøgelse.

Flere undersøgelser har vist, at det er fart på kreative industri og branchen tilmed er særdeles resistent mod konjunkturudsving.

Storbritanniens kreative industri er ingen undtagelse, og den britiske regering fremhæver da også gerne, hvor meget den kreative industri, der er udråbt det nye vækstlokomotiv, netop bidrager til statskassen.

En ny afhængig undersøgelse skønner, at den kreative industri vil tilføre den britiske samfundsøkonomi en bruttotilvækst (GVA) på 128 mia pund inden 2025, hvilket ligeledes ventes at skabe øget vækst i beskæftigelsen.

Højere beskæftigelse end resten af landet

Helt konkret ventes den kreative industri at skabe én million nye britiske arbejdspladser inden 2030. En udvikling, der allerede fra 2011 til 2015 kastede 300.000 nye jobs af sig, og sidste år medførte, at den kreative industri voksede fire gange så meget som Storbritanniens samlede arbejdsstyrke.

Den nye rapport indeholder desuden en række anbefalinger til at udnytte store vækstpotentiale ved bl.a. sætte fokus på områder som finansiering, forretningsudvikling, sikring af intellektuelle rettigheder og udvikling af kreative klynger, der skal danne grobund for regional vækst.

Ifølge den britiske kulturminister Karen Bradley, forpligter regeringen sig til at fjerne alle hindringer, så den kreative industri kan realisere sit store vækstpotentiale. Og den store opgave bliver således at skabe et troværdigt partnerskab, der får fuld opbakning fra både regeringen og den kreative industri.

Halv milliard til kreative partnerskaber

Hun ønsker med andre ord, at branchen fortsætter med at gøre det, den er bedst til – nemlig at tænke kreativt og sammen med regeringen, medvirke til at iværksætte ambitiøse initiativer, så industrien kan fastholde kadencen.

Den kreative industri skal f.eks. gøres mere tilgængelig gennem flere karriereprogrammer for bl.a. gymnasier og med en udvidelse af Storbritanniens etablerede Saturday Clubs. Alt sammen for at sikre, at branchen fortsat kan tiltrække og udvikle tilstrækkelig talent.

Et af de initiativer, der allerede er sat på skinner er Creative Industries Clusters Programme, hvor der er afsat 668 mio. kroner til at udvikle adgangen til at kreative kompetencer i hele Storbritannien.

Helt konkret har finansieringen til formål at skabe flere kreative forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem landets universiteter og kreative virksomheder, hvor programmet bl.a. har modtaget 326 mio. kroner fra regeringens særlige Industrial Strategy Challenge Fund.

Derudover skal et nyt Policy and Evidence Center bidrage til at skabe mere viden om, hvor meget den kreative industri bidrager til den britiske samfundsøkonomi.

Mere opmærksomhed på TV end YouTube og Facebook

En undersøgelse fra University of Adelaide viser, at TV-reklamer skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook. Det sår med andre ord tvivl om “2’nd screen”s indvirkning på TV-reklamer.

Det er til evig diskussion, hvad der er det mest effektive annonceformat?

For nyligt fremlagde professor ved University of Adelaide, Karen Nelson-Field resultaterne af en årelang undersøgelse, som giver stof til eftertanke og helt sikkert vil dæmpe begejstringen hos marketingfolk med forkærlighed for nye digitale marketingdiscipliner og deres såkaldte digital rådgivere.

Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, at der er direkte sammenhæng mellem opmærksomhed og hvor meget en reklame øger salget. Større overraskelse er det til gengæld, at folk er mere opmærksomme på en TV-reklame end en reklame på YouTube og Facebook.

TV-seere mere opmærksomme

Undersøgelsen afslører nemlig at reklamer i TV-blokken skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook, hvilket med andre ord sår tvivl om “2’nd screen”s negative indflydelse på TV-reklamers evne til at trænge igennem med annoncørernes budskaber.

TV-reklamer udmærker sig således ved at levere en langt bedre præstation i forhold til aktive visninger, mens Facebook til gengæld indhenter “det tabte” ved at være det medie, der står stærkest i forhold til passive visninger, hvilket indikerer, at folks opmærksomhed ikke nødvendigvis er rettet på selve annoncen, men på de øvrige elementer omkring annoncen.

Fylder hele skærmen

Ydermere viser undersøgelsen, at ”dækning” – altså den del af skærmen som er dækket af annoncen, har signifikant indflydelse på effekten (opmærksomhed). Dækningen tegner sig nemlig tæt på 70 pct. af effekten. Overraskende? Nej, men tankevækkende, når afregning som bekendt sker på baggrund af antal visninger, og ikke i forhold til, hvordan annoncen bliver set, hvilket endnu engang bekræfter, at det ikke er nok, at en annonce bliver vist, hvis den nu ikke bliver set.

Hvilken effekt har det så på salget? Med et basisindeks på 100, så ligger TV på indeks 144, YouTube 116 og Facebook 118.

Sammenholder man det med tidligere undersøgelse fra Google, som hævder, at hele 56 pct. af displayannoncer (bannere) ikke bliver set, så giver det for alvor noget at tænke over, næste gang marketingbudgettet skal fyres af i det digitale skydetelt – selvom Facebook og TouTube ikke nødvendigvis går under betegnelsen display-annoncering.

Se resultater fra undersøgelsen uddybet her.

Fart på kreativ industri

Nye jobtal fra den britiske regerings Department for Digital, Culture, Media & Sport viser, at beskæftigelsen i den kreative industri er vokset fire gange så meget som den samlede britiske arbejdsstyrke. 

Når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Det kan vi kun håbe på, når vi ser på de seneste jobtal for Storbritanniens kreative industri, som endnu engang cementerer sin position som landets vækstlokomotiv.

Ifølge den britiske regerings Department of Digital, Culture, Media and Sport, har den kreative industri det sidste år formået at øge beskæftigelsen med 5 pct., så den i dag beskæftiger op mod to millioner mennesker.

Det er fire gange så meget som landets samlede arbejdsstyrke, der til sammenligning er vokset 1,2 pct. i samme periode.

Fremmer mangfoldighed

Udover at præstere et beskæftigelsesboom, har den kreative industri også været foregangseksempel for mangfoldighed på arbejdspladsen, hvor antallet af beskæftigede med såkaldt anden etnisk baggrund (minoritet) er steget med 15 pct. siden 2015, hvilket er mere end dobbelt så meget som samlede britiske arbejdsstyrke.

De mest “mangfoldige” industier er således film- og tv-industrien med en vækst på 40 pct, og modeindustrien med en vækst på 50 pct.

Ifølge Storbritanniens minister for området, Matt Hancock, afspejler mangfoldigheden i den kreative industri billedet på den udvikling, der i øjeblikket undergår hele det britiske samfund, hvorfor han går så vidt som at betegne den kreative industri som et kulturelt fyrtårn for Storbritannien, i såvel ind- som udland.

Breder sig til flere regioner

Væksten har således haft en afsmittende effekt på flere af landets regioner, selvom London fortsat er knudepunkt for landets kreative industri.

I Yorkshire & the Humber har film- og tv-industrien præsteret en vækst på 40 pct. og i North West har reklame og marketingindustrien været omdrejningspunkt for en stigning på over 20 pct., hvor især byer som Manchester og MediaCity i Salford har været de store vækstcentre.

Set med danske øjne, er det værd at bemærke, hvor stor indflydelse BBC’s udflytning fra London til Salford har haft for væksten i Manchester og Salford, hvor vi blot kan håbe, at DR’s udflytning af redaktioner til Aarhus og Aalborg vil få samme afsmittende effekt på den kreative industri i både Midt- og Nordjylland.

Eksporten stiger

Om den kreative industri i Danmark også formår at øge eksporten i stil med Storbritannien, er dog tvivlsomt, hvor den kreative industri siden 2010 har øget eksportandelen med 42,4 pct. til 38 mia. pund, hvilket svarer til 16,9 pct. af den samlede britiske tjenesteeksport.

Om Storbritannien kan fastholde den opadgående tendens efter Brexit bliver spændende at følge, selvom den britiske regering, trods sin nyvundne selvstændighed, har meldt ud, at man vil arbejde for at sikre en told- og barrierefri handel med EU.

På den anden side har den kreative industri tidligere vist sig at være særdeles modstandsdygtig mod konjunkturudsving. Under finanskrisen (fra 2008 til 2012) formåede den kreative industri nemlig at præstere 0,7 pct. vækst i beskæftigelsen, mens den samlede europæiske beskæftigelse faldt med 0,7 pct. i samme periode.

Messi og Suarez i kamp uden for banen

To af fodboldens i øjeblikket største stjerner, argentineren Lionel Messi og uruguayaneren, Luis Suarez, har kastet sig ind i kampen om VM i 2030, hvor Argentina og Uruguay i fællesskab har ansøgt om værtskabet, der kommer til markere 100 året for det første verdensmesterskab, som i øvrigt blev spillet i Uruguay.

Fodboldens største stjerner har gentagne gange medvirket som frontfigurer, når ansøgningen om værtskabet til verdens største sports- og mediebegivenhed, VM i fodbold, bliver kørt i stilling.

Når Argentina og Uruguay, sammen går ind i kampen om VM i 2030, bliver det da også med de to landes ypperligste fodboldstjerner, Lionel Messi og Luis Suarez i front, både på og uden for banen.

De to sydamerikanske lande, der i 1930 spillede historiens første VM-finale i Uruguay, er således gået sammen om at søge værtskabet, der kommer til at markere 100 året for det første verdensmesterskab, der i øvrigt blev afgjort med en finalesejr på 4-2 til Uruguay.

Fælles kamp

I torsdags stod de to lande så ansigt til ansigt igen, da Argentina og Uruguay mødte hinanden i en kvalifikationskamp til VM i 2018.

Her gjorde de to angrebskolleger fra F.C. Barcelona en opsigtsvækkende entré, da de hver især indtog grønsværen med trøjenumrene 20 og 30 for at skabe opmærksomhed om kampagnen for at VM-slutrunden i 2030 til Uruguay og Argentina. En kampagne, der i øvrigt bliver orkestreret i samarbejde med det argentinske bureau Mercado McCann.

Til bakke kandidaturet op, har Mercado McCann i samarbejde med de to landes regeringer, iværksat initiativet Iniciativa 2030, som har til formål at samle virksomheder og organisationer, der er interesset i at gå ind i kampen for at få VM-slutrunden til Uruguay og Argentina.

 

I yderkanten af Udkantsdanmark

Udkantsdanmark dækker som bekendt over de områder, der ligger langt fra Danmarks større byer og som tilmed er præget af lavere økonomisk vækst og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Derfor undrer det mig, at mediebureau-gruppenDentsu Aegis Network (Carat, Vizeum, Isobar/Magnetix, iProspect etc.) netop har valgt at placere sin konference om Udkantsdanmark i Aarhus?

Ja, jeg er fuldstændig med på, at den jyske “førerbunker” ligger i Aarhus for at betjene de kunder og annoncører, der fortsat lægger vægt et såkaldt nærhedsprincip, selvom medieindkøb for længts er blevet automatiseret og media planning i dag foregår i skjul bag computerskærmen.

Hvorfor ikke følge Martin Lindstrøms enkle formulering: “If you want to study animals, don’t go to the zoo, go to the jungle.”

Forlad computeren

Tidligere på året fremlagde reklamebureauet Ogilvy nemlig en analyse, der afslørede, at plannere typisk tilbringer 94 pct. af tiden foran skærmen til research på internettet og analyse af sekundære data og indsigter, hvilket efterfølgende fik bureauet til at sende selvsamme plannere ud i marken for at genskabe kontakten til “rigtige mennesker”.

For selvom, at medie- og reklamebureauer er mestre i at indsamle data om forbrugeres gøren og laden, er der alligevel risiko for, at hele indsigten bedst tåler sammenligning med en bikini – altså ved at vise en masse, uden dog at afsløre det allervigtigste.

Spørgsmålet er naturligvis, om der er frygt for, at folk (annoncørerne) ikke vil køre så langt – eller vil det blot skabe støj på linjen, hvis folk skulle risikere at få våde tæer og lidt sand i skoene?

Mød kunderne

Omvendt risikerer annoncører (brands) at lide præcis samme skæbne som politikere, der gang på gang, trods omhyggelige forberedelser, løber ind i lussinger fra vælgerne, fordi alting bliver undersøgt udefra ind, mens vælgernes dagligdag i højere grad foregår “indefra ud”.

Derfor rammer opinionsundersøgelser og andre forudgående prognoser ofte ved siden af, da politikerne og deres rådgivere simpelthen ikke kommer tæt nok på “kunderne i butikken” (vælgerne).

Vi skal ikke længere tilbage end til juni måned, hvor landets mest indflydelsesrige folk, bestående af politikere, virksomheder, lobbyister, kommunikationsrådgivere, NGO’er og medier valfartede til Allinge for deltage i Folkemødet, hvis fornemste mål er at fremme dialog og demokrati i Danmark.

Som udgangspunkt et fremragende initiativ, hvis politikerne og deres rådgivere altså inderligt ønsker at stå ansigt til ansigt med deres vælgere? Men hvorfor rejse mod øst, hvis alle problemerne med et marginaliseret Udkantsdanmark vokser, jo tættere man kommer den jyske vestkyst?

Vær pragmatisk

Med andre ord har Folkemødet mistet sit folkelige afsæt, efterhånden som Allinge er blevet belejret af flere og flere folk med interesse i at påvirke landets politiske agenda. Godt for den danske solskinsø, der nyder godt af massiv medieeksponering og indtægter fra de mere end 100.000 gæster, der tager del i Folkemødet.

Med det in mente, mener jeg, at det er på tide, at Folkemødet bevæger sig væk fra sine nuværende rammer, og netop bliver en folkelig begivenhed – for hele befolkningen, ved at flytte fra landsdel til landsdel hvert år, så politikerne og deres rådgivere får lejlighed til at besøge alle afkroge af landet, og ved selvsyn konstatere, at kollektiv trafik altså ikke fungerer uden for landets største byer.

Budskabet er kort og godt – rejs nu derhen, hvor kunderne er. Det gælder såvel åndeligt som fysisk. Det er ikke nok at “forstå” målgruppen. Du skal også kunne identificere dig med den hverdag og de problemstiller, som skaber en ofte overset sammenhængskraft på tværs af demografiske skel.

 

 

 

55 år og fortsat relevant

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.