55 år og fortsat relevant

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.

Reklame uden larm og løftede pegefingre

Juice-brandet Del Valle udnyttede prismærkning af supermarkeds “vej-selv” frugt og grønt til at inspirere forbrugere til at indtage samme nærende og velsmagende frugt, blot på en nemmere og mere praktisk måde.

Brasilianere kerer sig ligesom danskere om at leve mere sundt, og køber i stigende grad frugt og grønt, som bliver indtaget i både fast og flydende form.

Flere hævder, at det er ”trist” og tidskrævende at leve sundt, når eksempelvis frugt, først skal vaskes og herefter skal en tur igennem saftpresseren for at blive mere spændende. Med andre ord besværligt, når der også skal handles ind.

Det har det Coca-Cola-ejede juicebrand Del Valle forsøgt at imødekomme med en ”below the line” kampagne i den brasilianske Deli Delícia supermarkedskæde, som naturligvis havde til formål at få brasilianere til at købe mere ”frisk frugt” på flaske – eller blot overveje det, eftersom juice-producenten i højere grad gik efter at oplyse kunderne i kædens frugt og grønt-afdelinger om det flydende og nærende altenativ.

Interaktiv og analog reklame

Del Valle sørgede nemlig for at trykke en eksklusiv etiket, der var målrettet forbrugere, som købte appelsiner eller æbler. På etiketten, som blev printet ud i forbindelse med, at de vejede deres frugt, kunne de således læse, at Del Valles frugtjuice er præcis ligeså rig på kostfibre og C-vitamin som naturlig frugt – og med den nye PET-emballage, perfekt til at tage med overalt.

Ydermere fik kunderne en gratis flaske Del Valle frugtjuice med i købet, så de i ro og mag eller på vejen hjem fra supermarkedet kunne smage det nærende alternativ til at presse frugterne selv.

Få yderligere indblik i kampagnen, der er udviklet i samarbejde med reklamebureauet WMcCann, i indslaget herunder.

 

 

Er svaret ja eller nej?

Forleden fik jeg svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, efter jeg den foregående uge havde søgt aktindsigt om et statsborgerskab tilhørende en (i dette fora unavngiven) person, bosiddende uden for landets grænser.

Og nej, kære venner, jeg skal ikke til at trætte jer med et integrationspolitisk opråb. Til gengæld kan jeg afsløre, at det ikke kun er udlændinge, men også Udlændinge- og Integrationsministeriet som har tilsyneladende besvær med det danske sprog. Fra ministeriet fik jeg følgende svar:UIM.pngEr svaret et ja eller et nej? Jeg er ikke 100 pct. sikker, selvom jeg godt kan læggr to plus to sammen.

Jeg erkender, at kommunikation kan være en svær ting, men Udlændinge- og Integrationsministeriet behøver da ikke at gøre det sværere end det er. Svaret afslører med al tydelighed, hvad der sker, når noget bliver ”djøfiseret” af jurister, økonomer og bureaukrater, som absolut skal skrive sætninger, der er ligeså lange som deres (lange) uddannelser.

Prøv nu i stedet at sætte borgeren – og hvis du er en virksomhed, kunden i centrum. Hvorfor skal alting i dag pakkes ind i lange juridiske ansvarsfraskrivelser, når kunderne i ens forretning – eller ministerium, blot ønsker et klart og tydeligt svar på sit spørgsmål?

Så hjælp da kunden! Gør nu det uforståelige forståeligt.

 

Musikken driver værket

Det er sikkert de færreste, der ved, at rocksangeren Simon Le Bon driver en “reklame-butik” ved siden af sit virke som frontfigur for Duran Duran.

Sammen med vennen og musikeren, Nick Wood og sin hustru, 80’er-supermodellen, Yasmin Le Bon, driver pop-ikonet det internationale musik-bureau Syn Music, der har flere prominente brands på kundelisten.

Hør med Simon Le Bons egne ord (på 30 sekunder), hvordan han og Nick Wood startede Syn Music

Under dette års Cannes Lions VM i reklame har Simon Le Bon været et af de velkendte trækplastre, som har delt ud af sine kreative guldkorn, og i Simon Le Bons tilfælde, er der ingen tvivl om, hvor inspirationen kommer fra.

The music is always the pure thing that comes first…

Under sit keynote-interview i Cannes-palæet, afslørede han forleden, hvad der i hans kreative proces, udgør “hønen og ægget” og hvordan han ser på musikkens rolle i kommercielle samarbejder, hvortil han knyttede denne kommentar: “People get completely obsessed by visuals and forget the power of the music.”

 

 

Spies i luften med egen tv-serie

Rejseselskabet Spies er gået i luften med en ny “docusoap”-serie på nettet, hvor den kendte tv-vært, Emil Thorup rejser ud i verden for at undersøge, om vi danskere bliver en bedre version af os selv, når vi rejser på ferie? 

Der sker noget i krop og sind, når vi rejser. vi bliver angiveligt en bedre og mere afslappet version af os selv.

Kufferten pakkes i sidste sekund, og den første drink bliver allerede indtaget ved 11-tiden om formiddagen på vej ned i flyet. Ferien er nemlig begyndt, og alle kontrollerede forbehold fra den daglige trummerum bliver sat på hold  – og skuldrene sænkes.

Væk er den stressede hverdag med sure pligter, der trækker energien ud af folk, og alting ser pludseligt lysere ud .

Med en  en ny underholdende tv-serie på YouTube, forsøger rejseselskabet Spies at kaste lys over, hvad der får danskerne til at blive mere tilfredse med sig selv – og ikke mindst deres omgivelser, når de rejser på ferie?

Simon Spies spøger i kulissen 

Til formålet har rejseselskabet allieret sig med den kendte tv-vært, Emil Thorup, som rejser ud i verden sammen med Spies-chefens nevø. En rejsefælle, der viser sig at være lidt af et “løsgående missil”, men som helt i den gamle “formands” ånd, får sat kolorit på turen og hele projektet.

Den famøse levemand og grundlægger af rejsebureauet, introducerede som bekendt danskerne til en mere løssluppen og sjovere ferieoplevelse med det velkendte slogan “Spies, rejs og vær glad”, som fortsat hænger ved, selvom Spies i dag høster stor international opmærksomhed for kampagner, der slår et slag for at sætte skub i fertiliteten.

Ønsket fra den gamle Spies var således at tilbyde danskerne et afbræk fra en grå og kedelig hverdag til genfinde ro, overskud og glæde, hvilket Emil Thorup i øvrigt er noget skeptisk overfor.

Følg Emil Thorups strabadser i “Din Indre Spies” og se, om han overgiver sig til sin “Indre Spies”

 

Europæere: Flere sjove reklamer på nettet

Ny rapport fra Adobe viser, at europæiske forbrugere bliver bombarderet med online reklamer, der sjældent formår at fange deres opmærksomhed. Hver tredje peger på humor som altafgørende, hvis reklamen skal fange deres opmærksomhed.

Digitale annoncer, bannere, pop-ups og nyhedsbreve. Online-reklamer findes i alle afskygninger, men kun de færreste formår at trænge igennem til målgruppen.

Spørger man de europæiske forbrugere, hvordan online-reklamer bedre kan fange deres opmærksomhed, lyder svaret: ”De skal være sjovere.”

Det viser en ny undersøgelse fra Adobe, der foretaget blandt mere end 4.000 forbrugere og 300 virksomheder verden over.

Her svarer 29 pct. af de europæiske forbrugere, at humor vil forbedre online reklamer, og 17 pct. mener, at online-reklamer vil opnå større effekt, hvis de talte mere til deres værdier og holdninger.

Samtidig siger 15 pct., at det er personaliserede reklamer, som trænger stærkest igennem, mens 26 pct. fastslår, at færre reklamer på nettet vil betyde, at de ville lytte mere.

Personlige reklamer deler vandene

I rapporten fremgår det ligeledes, at 66 pct. af forbrugerne finder online reklamer irrelevante på trods af, at mange virksomheder forsøger at skræddersy individuelle reklamebudskaber til hver enkelt forbruger.

Faktisk svarer en tredjedel (33 pct.) af europæerne, at online-reklamer ikke bør være personaliserede, og kun 22 pct. mener, at virksomheder udviser respekt for deres digitale privatliv.

Noget tyder på, at europæerne har nået grænsen for deling af deres privatliv, og virksomhederne står over for et paradoks, hvor forbrugerne på den ene side ønsker mere relevant indhold, men samtidig er skeptiske over for personaliseret indhold.

Kun 34 pct. af de europæiske forbrugere synes, at de online reklamer, de bliver eksponeret for, er relevante.

Download og læs hele rapporten ”The State of Digital Advertising” her.

 

Content skaber mere støj end indhold

Content Marketing bliver i stigende grad anvendt som et højtråbende og forstyrrende element i alskens digitale kontaktpunkter, hvor brands råber i munden på hinanden.

Den populære marketingdisciplin er med andre ord blevet indhentet af virkeligheden, og står i dag over for et kvalitativt udskilningsløb, hvor tal og målinger i dag stjæler billedet for at holde topledelsen på afstand, frem for at tilbyde publikum “noget” (indhold), som de rent faktisk har lyst til at forbruge eller involvere sig i frivilligt – uden at blive forstyrret.

I stedet er Branded Content blevet omdrejningspunkt for en indædt kamp mellem brands, som fortsat spreder sig til flere og flere digitale platforme – vel at mærke uden at levere nævneværdig “indhold”, ved enten at begejstre og røre ved folks følelser, eller blot ved at yde en hjælpende hånd, når ”nøden” er størst i folks hverdag.

Ingen overraskelser

Den levende reklame-legende, Sir John Hegarty har tidligere omtalt fænomenet som ”Wind Tunnel Marketing”, hvor alting er forudsigeligt og uden overraskelser, fordi alle eksekverer ud fra præcist samme data.

For mange er det også godt nok at satse på ”det sikre”, selvom det underminerer modet til at levere en top-præstation, da det som bekendt er en vej fyldt med overraskelser. Og overraskelser er som bekendt ingen topleders livret – med mindre det udløser ekstra plus på bundlinjen.

Derfor bliver flere marketingdiscipliner, herunder Content Marketing i dag udvandet af marketingstrategier, der først og fremmest har til formål at beskytte marketingchefens røv, når topledelsen er vært for den månedlige revolverrunde, frem for at hylde mod, kreativitet, indsigt og opfindsomhed.

Noget folk taler om?

Det er såmænd heller intet i vejen med at monitorere og optimere sin marketingindsats, så længe det ikke sker på bekostning af “godt” content.

Desværre bliver værdien af godt content ofte overskygget af konverteringer, der er direkte målbare, men ikke nødvendigvis retvisende for, hvor dybt indholdet rører ved folks følelser – eller hvor meget, det i øvrigt fylder i folks hverdag.

I den sammenhæng er det værd at fremhæve Karolines Køkken, hvis kogebøger for første gang blev husstandsomdelt af Mejeriforeningen i 1972. I dag står kogebøgerne rask væk i samtlige danske hjem, og kan vel sagtens, uden overdrivelse, betegnes som en institution inden for dansk madlavning.

Brug låget

Et andet god eksempel er PepsiCo’s læskedrikbrand Mountain Dew, som for år tilbage lancerede en snedig opgradering af brandets skruelåg, der gjorde emballagen til et uundværligt værktøj for inkarnerede skateboardere.

Det særlige skruelåg udmærkede sig nemlig ved at kunne erstatte svensknøglen til at efterspænde skateboardenes hjul, så skateboardere ikke behøvede at bekymre sig, hvis et hjul skulle gå løs.

Herved kunne Mountain Dew høste masser ”street credibility” og fastholde grebet om kernemålgruppen – ikke blot ved at levere ekstra værdi, men ved at blive relevant for målgruppen.

Råber i munden på hinanden

Dermed skal fokus tilbage på indholdet, hvis Content Marketing ikke skal udvikle sig til endnu en blodrød kampplads, hvor brands råber i munden på hinanden – vel at mærke via flere og flere digitale kanaler.

Content Marketing er med andre ord, godt på vej til at blive ramt af sin egen succes, da forbrugeren fortsat bliver udsat for flere og flere kilder til indhold, og derved oparbejder præcist samme skepsis over for mere og mere “content” som for klassiske skov af vildfarende reklamebudskaber.

Det skaber naturligvis højere forventninger til indholdets relevans og kvalitet, hvorfor det fortsat bliver endnu vigtigere at holde fokus på målet og ikke blot midlet, selvom ingen skal undervurdere værdien af at måle forbrugerens gøren og laden – med ens content.

Kreativitet øger effektiviteten

Derimod er der mange, som overser, at kreativiteten – og dermed kvaliteten øger effektiviteten. Det er tydeligt for selv den største ”bean counter” af en CFO, da tallene gang på gang taler sit tydelige sprog.

Resultater har gentagne gange bevist, at banebrydende kreativitet præsterer de bedste resultater – både målt på ”underholdningsværdien” og direkte på bundlinjen, hvilket er værd at skrive sig bag øret, når nu reklamer viser stigende tendens til enten at kede eller forvirre forbrugeren.

Med andre ord er kvalitativ måling og evaluering af indhold en forudsætning for at følge dydens smalle sti, og præmissen for at sikre sig en plads i forbrugerens bevidsthed.