Tag: Marketing

Red Bull reklamerer for Danmark med Kriss Kyle i luften foran Rubjerg Knude Fyr

Red Bull reklamerer for Danmark

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

En Red Bull-video med BMX-stjernen Kriss Kyle har skabt global opmærksomhed på danske turist-destinationer på ganske få dage.

Et partnerskab mellem Red Bull og BMX-stjernen Kriss Kyle har skabt global opmærksomhed på 14 danske turist-destinationer på ganske få dage.

I en ny video udfører den skotske BMX-rytter Kriss Kyle stunts og tricks på 14 danske turist-destinationer, som afviger fra det klassiske portræt af Danmark med uspoleret natur og græssende køer i bløde bakker eller mennesker langs vandkanten af det brusende Vesterhav.

Til vands, til lands og i luften

Den fem minutter lange video tager således seeren med på en halsbrækkende rundtur, der begynder med paragliding-tur fra Løkken til Rubjerg Knude med det efterhånden verdenskendte fyr i baggrunden, hvorefter turen bringer Kriss Kyle rundt til blandt andet Møns Klint, Legoland, Rutsjebanen på Bakken og det timeglasformede Skovtårnet i skovene omkring Gisselfeld Kloster.

Filmen er produceret i samarbejde med VisitDanmark, som med Kriss Kyles tilstedeværelse har tilført Danmark mere kant og “street credibility”.

Følg Kriss Kyles halsbrækkende rundrejse i Danmark i filmen herunder.

Følg optagelserne af filmen “Behind the Scenes” i videoen herunder.

Er influencers rigtige influenter

Er influencers rigtige influenter?

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Kernen i influencer marketing er værdifællesskaber, hvor influencers vigtigste egenskab er, hvor godt de fungerer som formidler af det enkelte brands værdier og grundfortælling frem for reach og eksponeringer via sociale medier.

Når jeg læser ord som “datadrevet” og “influencerstrategi” i samme sætning, bliver jeg for alvor nervøs. Det vidner om, at alt for mange brands arbejder useriøst med deres influencer-strategi.

Kernen i influencer marketing er et værdifællesskab og den dybe påvirkning, som celebrity endorsement kan tilføre og forstærke et brand, og ikke alene reach og eksponeringer via sociale medier – hvorfor min bullshit-alarm lyste rødt, da jeg for nyligt læste en medarbejder fra et af landets største mediebureauer nævne “datadrevet” i denne kontekst.

Når vi taler om Influencers, så skal vi huske på, at der er tale om gammel vin på nye flasker, selvom influencers ikke kan sidestilles med den klassiske influent som i øvrigt er velbeskrevet i faglitteraturen om marketing, og i daglig tale bliver omtalt som henholdsvis brandambassadør og kransekagefigur. Og skal jeg være lidt grov, så er en influencer jo strengt taget kun discount-udgaven af den klassiske influent eller førnævnte brandambassadør.

Skaber det indflydelse?

Den moderne influencer har som bekendt udvisket grænsen for, hvornår noget er reklame (paid content) eller egen interesse (earned content). Og i den forbindelse skal det retfærdigvis siges, at Influencers dækker over en bred kategori, fra rene amatører til dybt professionelle, som kan fuldstændigt sidestilles med klassiske influenter og brandambassadører.

Men filmen knækker, når jeg læser og hører marketingprofessionelle fremhæve reach som central parameter for en vellykket influencer-strategi. De overser netop den vigtigste egenskab, herunder hvor stærk den enkelte influencer fungerer som formidler af et brands værdier og grundfortælling.

Et godt eksempel er Michael Jordan, som har mangedoblet Nike’s brand value, fordi han med sine færdigheder, opnåede ikonisk status inden for sin sport (basketball) og dermed også for sin samarbejdspartner, selvom sportsbrandet som bekendt har betalt enorme summer for samarbejdet.

Ingen kan dog være i tvivl om brand promise: Køber du et par Nike-sko, så kommer du til at spille basketball som selveste His Airness, selvom der er lang vej fra drøm til virkelighed.

For mange ridser i lakken

Derfor er budskabet, hvis man ønsker at “måle” værdien af et samarbejde med en influencer – som sit brands forlængede arm, så må det for alt i verden ikke ske på grundlag af reach (rækkevidde), selvom det selvfølgelig er det letteste at måle. Men reach er kun udtryk for distribution, og ikke impact – altså den indflydelse som en kendt person eller influencer er i stand til at levere som sin vigtigste valuta over for at kunne påvirke en målgruppe, under forudsætning af, der eksisterer et værdifælleskab mellem de to parter.

Problemet er bare, at marketingprofessionelle gang på gang springer over, hvor gærdet er lavest – hvorfor der også er opstået et dårligt ry omkring influencers gøren og laden. Både i forhold til kunstigt oppustede antal followers og et lemfældigt forhold til at overholde den gældende lovgivning – ikke kun i forhold til deklarering af reklame og betalt indhold, men også i forhold til ulovlige ernærings- og sundhedsanprisninger.

Helt grundlæggende er man nødt til at forstå, hvad der definerer et kommercielt partnerskab og se på, hvad den enkelte influencer, influent eller brandambassadør kan tilføre det pågældende brand, herunder styrke brandets storytelling, værdier og tilknytning til den kultur, der hersker inden for et community eller en konkret defineret målgruppe.

Konsulenthuse sætter sig på marketing og digital transformation

Konsulenthuse sætter sig tungt på digital transformation

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Nye strukturer for organisering af virksomheders end-to-end forretning og kundebetjening, sikrer konsulenthuse et solidt fodfæste med data-tung rådgivning og løsninger på forretningskritiske problemstillinger.

Marketing er i dag en drivende faktor for virksomheders digitale transformation.

Med strategisk og data-tung rådgivning har klassiske konsulenthuse sat sig tungt på annoncørernes marketingbudgetter ved at levere løsninger på komplekse problemstillinger som styrker virksomhedernes end-to-end forretning.

Flere af de store konsulenthuse har gennem opkøb og udbygning af den klassiske konsulentforretning overtaget flere og flere opgaver, der traditionelt er blevet varetaget af analyse-, medie og digitalbureauer.

Fokus på hele forretningen

Blandt de konsulenthuse, som har meldt sig på banen og udvidet paletten af konsulentydelser, er McKinsey og Accenture, hvor Accenture så sent som i efteråret  gjorde sig bemærket med overtagelsen af det nordiske digitalbureau Kaplan, og ved at udvide porteføljen af bureauer, som i forvejen består af bureauer som Fjord og Karmarama.

De to konsulenthuse får således kamp til stregen fra både bureau-siden og konsulenthuse som PwC, IBM og Deloitte, som i 2017 bevægede sig ind på AdAges top-10over de største bureauvirksomheder i verden.

Ifølge partner i McKinsey & Company, Lars Vinter, fylder medie- og marketingrelaterede ydelser mere og mere, 

”For 15 år siden var 72 pct. af det, vi lavede, traditionelle managementkonsulent-ydelser. Det gør vi stadig i stor stil, men det fylder kun 25 pct. af vores projekter i dag. Jeg gætter på, at 50 pct. af det vi laver i dag, lavede vi ikke for fem år siden.”

Ændret markedsstruktur

”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vores klienter inden for især digital udvikling og advanced analytics. Vores rolle er at rådgive og hjælpe virksomheder gennem store transformationer, som har signifikant betydning for klienternes samlede forretning. Det handler om at føre dem gennem en stor forandring, der ændrer måden de arbejder med teknologi, strukturer, processer og kompetencer inden for de respektive områder.”

Det har medført, at McKinsey siden 2011 har foretaget 14 opkøb af virksomheder, der tæller flere digitale bureauer og data- og analysevirksomheden QuantumBlack, som hører hjemme i den tungere ende af data-skalaen.

For McKinsey består den ny virkelighed i, at konsulenthuset i flere projekter indgår som både rådgiver, udvikler og leverandør af digitale totalløsninger.

”McKinsey tilbyder løsninger og rådgivning inden for alle dele af marketing-værdikæden, men jeg betragter det ikke som om, at vi går ind på et nyt marked. Det er hele markedsstrukturen, der har ændret sig,” forklarer Lars Vinter.

”Vi har altid levet af at hjælpe vores klienter med strategi og rådgive dem på baggrund af data og analyser. Det nye er, at der i dag er langt mere avancerede datagrundlag og værktøjer til rådighed, som giver os mulighed for at lave mere sofistikerede analyser, så virksomhederne bliver bedre i stand til øjeblikkeligt at forstå præcist, hvordan deres kunder opfatter og reagerer på f.eks. nye produkter,” tilføjer han.

Digitalt indkøb er ugennemsigtigt

Accenture er gået endnu videre, og har ved flere lejlighedererklæret krig mod mediebureauerne med udmeldinger om, at konsulenthuset går ind i markedet for ”programmatic services”, herunder ”media buying”. Et forretningsområde, som mediebureauerne traditionelt har haft som sit enemærke og primær indtægtskilde.

Sidste år blev Accenture Interactive udpeget som globalt digitalt bureau for brands som Maserati og Radisson Hotel Group, hvor konsulenthuset fik overdraget nøglen til at administrere hele hotelkædens globale programmatiske indkøbsbudget. En opgave, som Accenture ligeledes er sat til at løse for Meliá Hotels-kæden.

Ifølge Christian Dam, Managing Director for Accenture Interactive ønsker annoncørerne fuldt ejerskab over egne data og efterspørger øget transparens omkring digitale medieindkøb, herunder overblik over, hvor meget af mediebudgettet der eksempelvis går til de såkaldte demand side platforms (DSP) og supply side platforms (SSP), som driver salget af mediernes programmatiske annoncer. 

Flere studier peger som bekendt på, at programmatisk indkøb kan være en dyr løsning, fordi budgettet risikerer at blive ædt op af gebyrer til tredjepartsdata og indkøbsplatforme.

En effektiv og dyr løsning

”Forskellen på os og mediebureauerne er, at vi giver vores kunder fuldt overblik over, hvad der bliver betalt til DSP’erne, og dermed en helt anden gennemsigtighed omkring data og medieindkøb,” siger Christian Dam og forklarer, at mediebureauer typisk er afhængige af flere DSP’ere, så der i værste fald er 30 pct. tilbage af medieinvesteringen til selve indrykningen, hvilket Dansk Annoncørforening tidligere har bekræftet at udgøre 40 pct. og endnu lavere for mobil annoncering. 

Med andre ord er udfordringen for programmatic buying, at det på overfladen virker som en effektiv løsning, men i virkeligheden er en dyrere løsning, hvilket en gruppe forskere, bestående af MIT-professor Catherine Tucker, Ass. Professor ved Melbourne Business School, Nico Neumann og Head of Operations and Technology for GroupM, Timothy Whitfield sidste år påviste med et studie, som afslørede, at omkostningerne steg 238 pct. for at opnå en forøgelsen af effektiviteten med 184 pct. 

For Accenture indgår medieplanlægning og medieindkøb som en logisk forlængelse af en proces, hvor konsulenthuset og annoncøren har kortlagt strategi, kundeoplevelse og køreplan for tilpasning og omstilling af deres forretning til en fortsat mere digitaliseret verden.

Data styrker hele organisationen

“Vi rådgiver og tager først og fremmest udgangspunkt i, hvad annoncørens kunder gør. Vores value proposition er jo netop at levere en operating model (køreplan), som sikrer, at vores kunder lykkes med at realisere deres mål og strategi.”

“I den sammenhæng spiller vi en aktiv rolle i at definere, hvad der styrker kunderejsen. Det betyder, at den pågældende virksomhed skal have styr på alle oplevelser, som kunderne møder i alle faser af kunderejsen. Ikke kun i skikkelse af kontaktpunkter, men ved at mappe og visuelt skildre oplevelserne. 

”Med andre ord er det ikke nok at definere dine experiences. Du skal også sikre, at tilsvarende content er til rådighed, og at det selvfølgelig hænger sammen på tværs af både egne og paid-kanaler,” forklarer Christian Dam.

Accenture anbefaler sine kunder, at de investerer i deres egen ad-server og data management platform (DMP), så den data, som virksomhederne opsamler også bliver anvendelig andre steder i organisationen, herunder i kundeservice, så der er tale om mere end blot en isoleret og risikabel medieinvestering.

Er digital marketing ren plat og krone?

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

En ny undersøgelse afslører, at digitale brugerprofiler som i stigende grad bliver anvendt til “programmatic buying” (annoncekøb) er langt mere ineffektive end deres popularitet foreskriver.

Annoncører anvender i stigende grad digitale brugerprofiler til at sikre, at deres automatiserede (programmatic) annoncekøb rammer inden for skiven i skikkelse af prædefinerede målgrupper.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvor pålidelig denne digitale praksis i virkeligheden er?

Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse, er disse prædefinerede målgrupper skræmmende unøjagtige. Specielt, når man tænker på, hvor populære disse tredjepartsdata efterhånden er blevet for virksomhedernes digitale marketingafdelinger.

Bag undersøgelsen står professor ved MIT, Catherine Tucker, Assistant Professor ved Melbourne Business School, Nico Neumann og Head of Operations and Technology for GroupM, Timothy Whitfield.

Halvdelen uden for skiven

Et af de forhold som undesøgelsen fremhæver som problematisk, er segmentering i forhold til en simpel parameter som køn, hvor det kun har været muligt at ramme det rette køn i 42,3 pct. af tilfældene, hvilket er utilfredsstilende i betragtning af benchmark for korrekt kønsdifferentiering er 50 pct. Altså er det mere sandsynligt at ramme det rigtige køn med plat og krone – end ved at investere i tredjepartsdata.

Derudover er der stor variation i kvaliteten og nøjagtigheden, afhængig af data-udbyderen og profilernes demografiske sammensætning, hvor yngre mennesker og folk fra mindre husstande er lettere at forudsige.

Spild af annoncekroner

Ingen kan selvfølgelig klandre marketingcheferne for at klatre over, hvor gærdet er lavest, hvis hensigten har været at gøre marketing mere omkostningseffektiv. Men resultatet viser sig bare at være modsat, da det har direkte negative konsekvenser for effektiviteten og ikke mindst Return on Investment (ROI).

Ifølge undresøgelsen er det i omegnen af 46 mia. kroner, som er direkte spildt.

Undersøgelsen afslører desuden med et velkendt eksempel, at tredjepartsdata måske nok kan levere “imponerende” resultater – ved i først omgang at øge effektiviteten med 184 pct. for til gengæld også at øge omkostningerne med 238 pct. i forhold til tilfældige annonceplaceringer.

Det understreger blot endnu engang behovet for mere gennemsigtighed omkring programmatic buying og marketing-automatisering, hvis marketing skal tilbage på sporet. Eller gentager historien blot sig selv ved at holde liv i John Wanamakers anekdote om, at halvdelen af marketingbudgettet er spildt – uden dog at vide, hvilken halvdel, der vel at mærke er spildt.

Download rapporten og læse hele undersøgelsen her.

Journalist og strategisk rådgiver med speciale inden for kommunikation, medier og markedsføring.

Målinger gør ledere blinde

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Det har formentlig aldrig set værre ud for marketing, når det kommer til at dokumentere virkeligheden.

For et par uger siden fremkom McKinsey & Company med afsløringer om, at der fortsat bliver udbetalt kickbacks i stor stil i mediebranchen.

Næppe nogen overraskelse, vil mange måske mene – men det skræmmende er imidlertid, at konsulenthuset først og fremmest gik i rette med Association of National Advertisers (ANA), der ellers tidligere har hævdet, at marketing går lysere tider i møde, idet online “ad fraud” (online annonce-svindel) angiveligt faldt 10 pct. sidste år.

Svindel er fordoblet

Men for at undgå at blande tingene for meget sammen og sammenligne pærer med bananer, er det dog værd at bemærke, at Adjust i sidste uge kunne banke endnu et søm i kisten, da analysehuset offentliggjorde friske tal, som desværre indikerer, at det står værre til med “reklamesvindel” end nogensinde før.

Ifølge undersøgelsen er mobile “ad fraud” nemlig tæt på fordoblet, hvilket giver stof til eftertanke, da mobil internettrafik for længst har brudt den magiske grænse og i dag står for mere end halvdelen af den samlede internettrafik.

Løsningen er selvfølgelig mere transparens, men ifølge McKinsey’s rapport har det dystre udsigter, hvis man ser på udbetalingen af kickbacks, hvor radio og TV angiveligt udløser 5 pct., outdoor 15 pct. og digital 20-35 pct.

Indsigt eller udsigt?

Skræmmende læsning, selvom vi blot endnu engang kan konstatere, at vi lever i en verden, hvor alle fortsat vil bedrages – især virksomheder, hvor alle på den ene side råber på mere digital transparens, men til gengæld også måler i blinde.

Dansk Industri afslørede tidligere på året, at over halvdelen af danske ledere netop mangler dokumentation for, at målinger bidrager til bedre resultater?

Det er måske på tide, at selvsamme ledere løfter blikket fra regnearket og spørger sig selv, hvem måler hvem? For dels afspejler målinger fortiden, og ikke fremtiden –  men hvilket billede tegner de i øvrigt af virkeligheden? Hvis “bundlinje” (i værdikæden), er det rent faktisk, som er på spil?

 

Verdens mest værdifulde brand

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

 

Ny undersøgelse fra analysehuset Brand Finance værdisætter Amazon som verdens mest værdifulde brand. Med en vækst på 42 pct. er e-handelsgiganten med en brandværdi på over 150 mia. dollar rykket forbi både Apple og Google.

Apple bliver ofte omtalt som verdens mest værdifulde virksomhed – men er der også tale om verdens mest værdifulde brand?

Ifølge en ny opgørerelse over de 500 mest værdifulde brands, er det ikke Apple, men derimod Amazon som bliver opgjort til det mest værdifulde brand i verden.

Bag undersøgelsen, står analysehuset Brand Finance, der hvert år udregner et såkaldt “Brand Strength Index” (BSI) for verdens mest værdifulde brands, der angiver, hvor meget “branding” bidrager med på indtægtssiden.

Digital dominans

Med andre ord udmærker Amazon sig ved at øge både markedsværdi og omsætning, som ikke længere bare er en online-boghandel, men en leverandør af cloud-løsninger og forbrugerelektronik, som har bevæget sig ud af den virtuelle verden og bl.a. omsætter fødevarer for mere end 13 mia. dollar.

Amazon-brandet har kort og godt bevist sin styrke ved at indtage nye forretningsområder og skabe sig en profitabel forretning på ryggen af det 22 år gamle brand, hvis brandværdi er steget 42 pct. og i dag udgør over 150 mia. dollar.

I slipstrømmen af Amazon ligger Apple som listens nummer to, og på tredjepladsen ligger Google, som toppede sidste års Brand Finance Global 500 Ranking, hvilket på ingen måde er udtryk for, at går dårligt for internetgiganten. Det er nemlig værd at bemærke, at YouTube er opgjort særskilt og i øvrigt har fordoblet sin brandværdi til i dag at udgøre 25 mia. dollar, hvilket dog ikke er nok til at overgå, hverken Amazon eller Apple med en brandværdi på 146 mia. dollar.

De 10 mest værdifulde brands

Most valuable brands 2018.png

Den samlede opgørelse afspejler en større global trend, der tegner et billede af digital dominans og en invadering af kinesiske brands, der i gennemsnit er vokset 67 pct.

Det ser midlertid ikke så lyst ud for danske brands. Eneste lyspunkt er LEGO, som ud over at være listens eneste danske islæt (med en placering som nummer 222, til gengæld kan bryste sig af at være blandt verdens 10 stærkeste brands, men som bekendt ikke har formået at omsætte det til legetøjsproducentens bundlinje.

De 10 stærkeste brands

BSI 2018

Brand Strengt Index (BSI) er udregnet på grundlag af nøgletal som “Brand Investments”, “Brand Equity” og “Brand Performance”.

Se den samlede opgørelse over verdens mest værdifulde brands her.

Mere opmærksomhed på TV end YouTube og Facebook

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

En undersøgelse fra University of Adelaide viser, at TV-reklamer skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook. Det sår med andre ord tvivl om “2’nd screen”s indvirkning på TV-reklamer.

Det er til evig diskussion, hvad der er det mest effektive annonceformat?

For nyligt fremlagde professor ved University of Adelaide, Karen Nelson-Field resultaterne af en årelang undersøgelse, som giver stof til eftertanke og helt sikkert vil dæmpe begejstringen hos marketingfolk med forkærlighed for nye digitale marketingdiscipliner og deres såkaldte digital rådgivere.

Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, at der er direkte sammenhæng mellem opmærksomhed og hvor meget en reklame øger salget. Større overraskelse er det til gengæld, at folk er mere opmærksomme på en TV-reklame end en reklame på YouTube og Facebook.

TV-seere mere opmærksomme

Undersøgelsen afslører nemlig at reklamer i TV-blokken skaber dobbelt så meget opmærksomhed som reklamer på YouTube og 15 gange så meget som på Facebook, hvilket med andre ord sår tvivl om “2’nd screen”s negative indflydelse på TV-reklamers evne til at trænge igennem med annoncørernes budskaber.

TV-reklamer udmærker sig således ved at levere en langt bedre præstation i forhold til aktive visninger, mens Facebook til gengæld indhenter “det tabte” ved at være det medie, der står stærkest i forhold til passive visninger, hvilket indikerer, at folks opmærksomhed ikke nødvendigvis er rettet på selve annoncen, men på de øvrige elementer omkring annoncen.

Fylder hele skærmen

Ydermere viser undersøgelsen, at ”dækning” – altså den del af skærmen som er dækket af annoncen, har signifikant indflydelse på effekten (opmærksomhed). Dækningen tegner sig nemlig tæt på 70 pct. af effekten. Overraskende? Nej, men tankevækkende, når afregning som bekendt sker på baggrund af antal visninger, og ikke i forhold til, hvordan annoncen bliver set, hvilket endnu engang bekræfter, at det ikke er nok, at en annonce bliver vist, hvis den nu ikke bliver set.

Hvilken effekt har det så på salget? Med et basisindeks på 100, så ligger TV på indeks 144, YouTube 116 og Facebook 118.

Sammenholder man det med tidligere undersøgelse fra Google, som hævder, at hele 56 pct. af displayannoncer (bannere) ikke bliver set, så giver det for alvor noget at tænke over, næste gang marketingbudgettet skal fyres af i det digitale skydetelt – selvom Facebook og TouTube ikke nødvendigvis går under betegnelsen display-annoncering.

Se resultater fra undersøgelsen uddybet her.

I yderkanten af Udkantsdanmark

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Udkantsdanmark dækker som bekendt over de områder, der ligger langt fra Danmarks større byer og som tilmed er præget af lavere økonomisk vækst og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Derfor undrer det mig, at mediebureau-gruppenDentsu Aegis Network (Carat, Vizeum, Isobar/Magnetix, iProspect etc.) netop har valgt at placere sin konference om Udkantsdanmark i Aarhus?

Ja, jeg er fuldstændig med på, at den jyske “førerbunker” ligger i Aarhus for at betjene de kunder og annoncører, der fortsat lægger vægt et såkaldt nærhedsprincip, selvom medieindkøb for længts er blevet automatiseret og media planning i dag foregår i skjul bag computerskærmen.

Hvorfor ikke følge Martin Lindstrøms enkle formulering: “If you want to study animals, don’t go to the zoo, go to the jungle.”

Forlad computeren

Tidligere på året fremlagde reklamebureauet Ogilvy nemlig en analyse, der afslørede, at plannere typisk tilbringer 94 pct. af tiden foran skærmen til research på internettet og analyse af sekundære data og indsigter, hvilket efterfølgende fik bureauet til at sende selvsamme plannere ud i marken for at genskabe kontakten til “rigtige mennesker”.

For selvom, at medie- og reklamebureauer er mestre i at indsamle data om forbrugeres gøren og laden, er der alligevel risiko for, at hele indsigten bedst tåler sammenligning med en bikini – altså ved at vise en masse, uden dog at afsløre det allervigtigste.

Spørgsmålet er naturligvis, om der er frygt for, at folk (annoncørerne) ikke vil køre så langt – eller vil det blot skabe støj på linjen, hvis folk skulle risikere at få våde tæer og lidt sand i skoene?

Mød kunderne

Omvendt risikerer annoncører (brands) at lide præcis samme skæbne som politikere, der gang på gang, trods omhyggelige forberedelser, løber ind i lussinger fra vælgerne, fordi alting bliver undersøgt udefra ind, mens vælgernes dagligdag i højere grad foregår “indefra ud”.

Derfor rammer opinionsundersøgelser og andre forudgående prognoser ofte ved siden af, da politikerne og deres rådgivere simpelthen ikke kommer tæt nok på “kunderne i butikken” (vælgerne).

Vi skal ikke længere tilbage end til juni måned, hvor landets mest indflydelsesrige folk, bestående af politikere, virksomheder, lobbyister, kommunikationsrådgivere, NGO’er og medier valfartede til Allinge for deltage i Folkemødet, hvis fornemste mål er at fremme dialog og demokrati i Danmark.

Som udgangspunkt et fremragende initiativ, hvis politikerne og deres rådgivere altså inderligt ønsker at stå ansigt til ansigt med deres vælgere? Men hvorfor rejse mod øst, hvis alle problemerne med et marginaliseret Udkantsdanmark vokser, jo tættere man kommer den jyske vestkyst?

Vær pragmatisk

Med andre ord har Folkemødet mistet sit folkelige afsæt, efterhånden som Allinge er blevet belejret af flere og flere folk med interesse i at påvirke landets politiske agenda. Godt for den danske solskinsø, der nyder godt af massiv medieeksponering og indtægter fra de mere end 100.000 gæster, der tager del i Folkemødet.

Med det in mente, mener jeg, at det er på tide, at Folkemødet bevæger sig væk fra sine nuværende rammer, og netop bliver en folkelig begivenhed – for hele befolkningen, ved at flytte fra landsdel til landsdel hvert år, så politikerne og deres rådgivere får lejlighed til at besøge alle afkroge af landet, og ved selvsyn konstatere, at kollektiv trafik altså ikke fungerer uden for landets største byer.

Budskabet er kort og godt – rejs nu derhen, hvor kunderne er. Det gælder såvel åndeligt som fysisk. Det er ikke nok at “forstå” målgruppen. Du skal også kunne identificere dig med den hverdag og de problemstiller, som skaber en ofte overset sammenhængskraft på tværs af demografiske skel.

 

 

 

55 år og fortsat relevant

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.

Farver bestemmer mere end du tror

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.