Apple bliver mere social

Apple har langt om længe sluttet sig til Instagram. Den normalvis “social media-sky” IT-gigant vil fremover bruge den sociale billedtjeneste til at slå et slag for fotos, der er skudt på en iPhone.

Apple har “officielt” kastet sin kærlighed på Instagram, da tech-giganten tidligere på ugen gik i luften på Instagram.

Tilstedeværelsen er således blevet markeret ved at videreføre Apples “Shot on iPhone”-kampagne, hvor Instagram-brugere bliver opfordret til at hashtagge deres billeder #ShotoniPhone.

Apple vil herefter benytte sin Instagram-profil til at fremvise de bedste fotos, der er skudt på en iPhone.

Se startskuddet til Apples Instagram-kampagne herunder.

Tivoli og Disney fører an på Instagram

Ny global undersøgelse fra TravelBird viser, at Tivoli er den mest hashtaggede danske seværdighed på Instagram. De mest populære attraktioner i verden til ”picture perfect” er de amerikanske Disney-parker og Eiffeltårnet i Paris.

Med 4,6 mio. besøgende er Tivoli den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark.

Det gør samtidig Georg Carstens gamle have til kongerigets mest fotograferede seværdighed, hvis man måler ud fra antal hashtags på Instagram.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af online rejsetjenesten TravelBird, er Tivoli med over 41.000 hashtags, den mest hashtaggede seværdighed i Danmark, tæt forfulgt af Kronborg med 39.000 tags og Amalienborg, som med hjælp fra Den Kongelige Livgarde, har efterladt 24.000 tags på det populære billedbaserede sociale medie.

Mest Instagrammede destinationer i Danmark

Undersøgelsen er baseret på målinger af 470 turistattraktioner verden over, hvor Tivoli og Kronborg i global sammenhæng, rangerer mere beskedent som henholdsvis nummer 141 og 143.

Blandt de mest hashtaggede turistattraktioner i verden, er de to amerikanske Disney-parker i Californien og Florida samt Eiffeltårnet i Paris og Berlinmuren.

Mest Instagrammede destinationer i verdenFormålet har været at få indsigt i, hvordan rejsedestinationer ”performer” på sociale medier, herunder på Instagram, som er velegnet til fotodeling og tilmed er særdeles populær blandt ”Millennials” – også kendt som ”Generation Y”.

Med andre ord kan rejse- og turistbranchen skabe sig et bedre overblik over, hvordan unge mennesker rejser og oplever verden i 2017.

Se den samlede oversigt over de mest hashtaggede seværdigheder i verden her.

 

Penge i mere “social” kundeoplevelse

Et flertal af verdens førende virksomhedsledere angiver god brugeroplevelse på social media som afgørende for virksomheders indtjening.

Global undersøgelse fra Harvard Business Review viser, at 86 pct. af verdens førende virksomhedsledere angiver god kundeoplevelse som afgørende for forretningsmæssig succes.

Derimod er der kun 34 pct. af lederne, som mener at have tilstrækkelige kompetencer og værktøjer til rådighed for at kunne levere en ordentlig kundeoplevelse. Og det kan imidlertid komme til at koste dyrt, da undersøgelsen afslører, at de virksomheder, som f.eks. har investeret massivt i social media og forbedring af kundeoplevelsen, har haft større omsætningsfremgang.

Dermed er det håb forude, hvilket får 75 pct. af lederne til at fremhæve sociale medier som yderst vigtige de næste tre år.

Undersøgelsen “Anchoring Customer Experience in the Social Experience” er foretaget blandt mere end 600 virksomhedsledere fra verdens mest fremtrædende brands.

Læs hele rapporten og download den her.