55 år og fortsat relevant

Danmarks antageligt første og længstlevende eksempel på Content Marketing, Karolines Køkken, kan bryste sig af at have præget dansk madkultur i mere end fem årtier. Det markerer brandet med den ikoniske rød- og hvidternede dug med at udgive en ny kogebog, der serverer Karolines Største Hits.

Det hele startede i 1972, da Mejeriforeningen husstandsomdelte Karolines Køkken for første gang.

Siden har kogebøgerne fra Karolines Køkken udviklet sig til en sand institution inden for danske madkultur med opskrifter på ”nostalgiske” retter som romfromage og tunmousse, hvor sidstnævnte, den dag i dag, er blandt de mest søgte opskrifter på Arla.dk.

Udover tunmousse, er andre populære retter lasagne, som for alvor indtog de danske hjem i 80’erne og butterdejssnegle, som var det helt store hit i 90’erne.

Nu samles de mest populære retter i en ny kogebog, der lyder Karolines Største Hits, hvor opskrifter er udvalgt fra den legendariske kogebog,”Det Bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 og de ni opskriftshæfter, som blev husstandsomdelt fra 1980 til 2001.

Fulgt med tiden

Sidenhen er Karolines Køkken blevet digitaliseret, og er fortsat blandt danskernes foretrukne inspirationskilder, når maden skal på bordet. Og efter utallige opfordringer om at gentrykke de gamle samlehæfter, lancerer Karolines Køkken nu de mest populære opskrifter, hvor de ikoniske Karoline-retter fra 70’erne og 80’erne stadig er blandt de mest populære opskrifter.

Men for at undgå for mange minder om den mad, som mor og mormor serverede, har Karolines Køkken også formået at forny sig og give deres bud på otte fremtidige ”hits”, herunder en opskrift på en vietnamesisk inspireret suppe med fisk og en nøddekage med mandler, nødder og andre lækkerier.

En af de største forandringer er ikke overraskende, at de nye opskrifter i højere grad – end i 1972, følger Fødevarestyrelsens kostråd, hvor der er mere fokus på fedtfattige og proteinrige fødevarer, selvom en sund livsstil selvfølgelig godt kan gå i hånd med lækre desserter og flødeskum til festlige lejligheder.

Reklame uden larm og løftede pegefingre

Juice-brandet Del Valle udnyttede prismærkning af supermarkeds “vej-selv” frugt og grønt til at inspirere forbrugere til at indtage samme nærende og velsmagende frugt, blot på en nemmere og mere praktisk måde.

Brasilianere kerer sig ligesom danskere om at leve mere sundt, og køber i stigende grad frugt og grønt, som bliver indtaget i både fast og flydende form.

Flere hævder, at det er ”trist” og tidskrævende at leve sundt, når eksempelvis frugt, først skal vaskes og herefter skal en tur igennem saftpresseren for at blive mere spændende. Med andre ord besværligt, når der også skal handles ind.

Det har det Coca-Cola-ejede juicebrand Del Valle forsøgt at imødekomme med en ”below the line” kampagne i den brasilianske Deli Delícia supermarkedskæde, som naturligvis havde til formål at få brasilianere til at købe mere ”frisk frugt” på flaske – eller blot overveje det, eftersom juice-producenten i højere grad gik efter at oplyse kunderne i kædens frugt og grønt-afdelinger om det flydende og nærende altenativ.

Interaktiv og analog reklame

Del Valle sørgede nemlig for at trykke en eksklusiv etiket, der var målrettet forbrugere, som købte appelsiner eller æbler. På etiketten, som blev printet ud i forbindelse med, at de vejede deres frugt, kunne de således læse, at Del Valles frugtjuice er præcis ligeså rig på kostfibre og C-vitamin som naturlig frugt – og med den nye PET-emballage, perfekt til at tage med overalt.

Ydermere fik kunderne en gratis flaske Del Valle frugtjuice med i købet, så de i ro og mag eller på vejen hjem fra supermarkedet kunne smage det nærende alternativ til at presse frugterne selv.

Få yderligere indblik i kampagnen, der er udviklet i samarbejde med reklamebureauet WMcCann, i indslaget herunder.