I yderkanten af Udkantsdanmark

Udkantsdanmark dækker som bekendt over de områder, der ligger langt fra Danmarks større byer og som tilmed er præget af lavere økonomisk vækst og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Derfor undrer det mig, at mediebureau-gruppenDentsu Aegis Network (Carat, Vizeum, Isobar/Magnetix, iProspect etc.) netop har valgt at placere sin konference om Udkantsdanmark i Aarhus?

Ja, jeg er fuldstændig med på, at den jyske “førerbunker” ligger i Aarhus for at betjene de kunder og annoncører, der fortsat lægger vægt et såkaldt nærhedsprincip, selvom medieindkøb for længts er blevet automatiseret og media planning i dag foregår i skjul bag computerskærmen.

Hvorfor ikke følge Martin Lindstrøms enkle formulering: “If you want to study animals, don’t go to the zoo, go to the jungle.”

Forlad computeren

Tidligere på året fremlagde reklamebureauet Ogilvy nemlig en analyse, der afslørede, at plannere typisk tilbringer 94 pct. af tiden foran skærmen til research på internettet og analyse af sekundære data og indsigter, hvilket efterfølgende fik bureauet til at sende selvsamme plannere ud i marken for at genskabe kontakten til “rigtige mennesker”.

For selvom, at medie- og reklamebureauer er mestre i at indsamle data om forbrugeres gøren og laden, er der alligevel risiko for, at hele indsigten bedst tåler sammenligning med en bikini – altså ved at vise en masse, uden dog at afsløre det allervigtigste.

Spørgsmålet er naturligvis, om der er frygt for, at folk (annoncørerne) ikke vil køre så langt – eller vil det blot skabe støj på linjen, hvis folk skulle risikere at få våde tæer og lidt sand i skoene?

Mød kunderne

Omvendt risikerer annoncører (brands) at lide præcis samme skæbne som politikere, der gang på gang, trods omhyggelige forberedelser, løber ind i lussinger fra vælgerne, fordi alting bliver undersøgt udefra ind, mens vælgernes dagligdag i højere grad foregår “indefra ud”.

Derfor rammer opinionsundersøgelser og andre forudgående prognoser ofte ved siden af, da politikerne og deres rådgivere simpelthen ikke kommer tæt nok på “kunderne i butikken” (vælgerne).

Vi skal ikke længere tilbage end til juni måned, hvor landets mest indflydelsesrige folk, bestående af politikere, virksomheder, lobbyister, kommunikationsrådgivere, NGO’er og medier valfartede til Allinge for deltage i Folkemødet, hvis fornemste mål er at fremme dialog og demokrati i Danmark.

Som udgangspunkt et fremragende initiativ, hvis politikerne og deres rådgivere altså inderligt ønsker at stå ansigt til ansigt med deres vælgere? Men hvorfor rejse mod øst, hvis alle problemerne med et marginaliseret Udkantsdanmark vokser, jo tættere man kommer den jyske vestkyst?

Vær pragmatisk

Med andre ord har Folkemødet mistet sit folkelige afsæt, efterhånden som Allinge er blevet belejret af flere og flere folk med interesse i at påvirke landets politiske agenda. Godt for den danske solskinsø, der nyder godt af massiv medieeksponering og indtægter fra de mere end 100.000 gæster, der tager del i Folkemødet.

Med det in mente, mener jeg, at det er på tide, at Folkemødet bevæger sig væk fra sine nuværende rammer, og netop bliver en folkelig begivenhed – for hele befolkningen, ved at flytte fra landsdel til landsdel hvert år, så politikerne og deres rådgivere får lejlighed til at besøge alle afkroge af landet, og ved selvsyn konstatere, at kollektiv trafik altså ikke fungerer uden for landets største byer.

Budskabet er kort og godt – rejs nu derhen, hvor kunderne er. Det gælder såvel åndeligt som fysisk. Det er ikke nok at “forstå” målgruppen. Du skal også kunne identificere dig med den hverdag og de problemstiller, som skaber en ofte overset sammenhængskraft på tværs af demografiske skel.

 

 

 

Robotter overtager sociale medier

Social media-virksomheden Komfo har indgået strategisk samarbejde med chatbot-udviklerne fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning til automatisering af marketing og kundeservice via sociale kanaler.

De fleste forbinder robotter med samlebånd og maskiner med lange bevægelige arme, der kan erstatte menneskelig arbejdskraft. Men robotter har også en mere blød og menneskelig side.

Robotter – eller såkaldte chatbots bliver mere og mere udbredte på social media, i takt med flere og flere virksomheder anvender deres sociale kanaler til kundeservice og betjening af kunder. Bl.a. fremlagde Oracle sidste år en rapport, foretaget blandt 800 marketing-beslutningstagere, hvor 80 pct. bekendtgjorde, at de inden 2020 vil investere i chatbots med henblik på at reducere omkostninger, og for i sidste ende at levere en bedre kundeoplevelse.

Men der er imidlertid ingen grund til at vente til 2020, hvis man spørger den danske social media-virksomhed Komfo, der i flere år har været vidne til den stigende automatisering af marketing og kundeservice på sociale medier fra forreste række.

Mere intelligent kundeservice

Virksomheden har af samme årsag indgået et tæt samarbejde med de erfarne chatbot-udviklere fra BotSupply om at levere markedets første fuldt integrerede chatbot-løsning.

BotSupply bliver således frontfigur i udbygningen af Komfos markedsledende social media-software, som fremover kommer til at overtage styringen af chatbots og integrere mere kunstig intelligens (Artificial Intelligence) i virksomheders online kundebetjening.

– Vi er meget begejstrede for skulle samarbejde med Komfo, og medvirke til at automatisere og forbedre kundeservice-oplevelsen for deres internationale kunder. Med chatbots får virksomhederne frigjort tid og ressourcer til at fokusere på de kerneaktiviteter, der netop skaber mest værdi for deres kunder, forklarer Francesco Stasi, adm. direktør for BotSupply.

Hurtigere kundebetjening

Han skønner, at op mod 35 pct. af virksomhedernes kundeserviceinteraktioner vil kunne automatiseres allerede inden for de første uger efter en chatbot bliver taget i brug.

Som erfaren udvikler af chatbots, kan BotSupply bl.a. trække på hands-on erfaringer fra danske virksomheder, såsom Danfoss, DSB og Dansk Supermarked, ligesom virksomheden i øvrigt udspringer af et globalt community af forskere, udviklere og analytikere, som dagligt holder sig opdateret om nyeste viden om chatbots og kunstig intelligens.

– Ved at integrere skræddersyede chatbots i Komfos eksisterende workflow, kan vi hjælpe vores kunder til at svare hurtigere og mere præcist på de sociale medier. Vi ved, at det efterlader et langt bedre indtryk, ligesom vores kunder derudover har konkrete mål om at reducere deres responstider. Men samtidig reducerer de også omkostningerne til kundeservice, hvilket er endnu en god grund til at benytte social media som central kundeservicekanal, lyder det fra Jonas Als, Director of Product hos Komfo.

Komfos partnerdirektør, Lisbeth Chawes går så vidt som at betegne det nye samarbejde som en milepæl for virksomheders bestræbelser på at automatisere marketing og kundeservice på sociale medier.

Rykker tættere på kunderne

– Virksomhederne kommer til at opleve en regulær gevinst ved at overlade dele af den daglige kundebetjening til chatbots. Chatbots vil dels kunne besvare kunders henvendelser her og nu, men også frigøre medarbejdere til opgaver, hvor de præsterer mere værdi for virksomheden.

– Men chatbots giver desuden mulighed for at åbne op for “dark social”, som indtil nu har været lukket land for virksomhederne. Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at 84 pct. af “social sharing” foregår uden for radaren, mens 90 pct. af investeringerne i social medier bliver spenderet på offentlige sider, tilføjer Lisbeth Chawes og henviser til den aktivitet, der i stigende grad foregår via messenger-apps, såsom Facebook Messenger, Whatsapp, WeChat og Snapchat.

Hun mener i øvrigt, at robotter, chatbots og kunstig intelligens skal ses som en mulighed for at gøre hverdagen lettere, hvad enten det er som medarbejder i en virksomhed eller som privatperson,  der blot vil have mere tid til sig selv og sine børn.

Det nye samarbejde markeres officielt ved årets Komfo Summit d. 7. september 2017, der foregår på Docken i København. Lss mere her.

 

 

Er svaret ja eller nej?

Forleden fik jeg svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, efter jeg den foregående uge havde søgt aktindsigt om et statsborgerskab tilhørende en (i dette fora unavngiven) person, bosiddende uden for landets grænser.

Og nej, kære venner, jeg skal ikke til at trætte jer med et integrationspolitisk opråb. Til gengæld kan jeg afsløre, at det ikke kun er udlændinge, men også Udlændinge- og Integrationsministeriet som har tilsyneladende besvær med det danske sprog. Fra ministeriet fik jeg følgende svar:UIM.pngEr svaret et ja eller et nej? Jeg er ikke 100 pct. sikker, selvom jeg godt kan læggr to plus to sammen.

Jeg erkender, at kommunikation kan være en svær ting, men Udlændinge- og Integrationsministeriet behøver da ikke at gøre det sværere end det er. Svaret afslører med al tydelighed, hvad der sker, når noget bliver ”djøfiseret” af jurister, økonomer og bureaukrater, som absolut skal skrive sætninger, der er ligeså lange som deres (lange) uddannelser.

Prøv nu i stedet at sætte borgeren – og hvis du er en virksomhed, kunden i centrum. Hvorfor skal alting i dag pakkes ind i lange juridiske ansvarsfraskrivelser, når kunderne i ens forretning – eller ministerium, blot ønsker et klart og tydeligt svar på sit spørgsmål?

Så hjælp da kunden! Gør nu det uforståelige forståeligt.

 

Europæere: Flere sjove reklamer på nettet

Ny rapport fra Adobe viser, at europæiske forbrugere bliver bombarderet med online reklamer, der sjældent formår at fange deres opmærksomhed. Hver tredje peger på humor som altafgørende, hvis reklamen skal fange deres opmærksomhed.

Digitale annoncer, bannere, pop-ups og nyhedsbreve. Online-reklamer findes i alle afskygninger, men kun de færreste formår at trænge igennem til målgruppen.

Spørger man de europæiske forbrugere, hvordan online-reklamer bedre kan fange deres opmærksomhed, lyder svaret: ”De skal være sjovere.”

Det viser en ny undersøgelse fra Adobe, der foretaget blandt mere end 4.000 forbrugere og 300 virksomheder verden over.

Her svarer 29 pct. af de europæiske forbrugere, at humor vil forbedre online reklamer, og 17 pct. mener, at online-reklamer vil opnå større effekt, hvis de talte mere til deres værdier og holdninger.

Samtidig siger 15 pct., at det er personaliserede reklamer, som trænger stærkest igennem, mens 26 pct. fastslår, at færre reklamer på nettet vil betyde, at de ville lytte mere.

Personlige reklamer deler vandene

I rapporten fremgår det ligeledes, at 66 pct. af forbrugerne finder online reklamer irrelevante på trods af, at mange virksomheder forsøger at skræddersy individuelle reklamebudskaber til hver enkelt forbruger.

Faktisk svarer en tredjedel (33 pct.) af europæerne, at online-reklamer ikke bør være personaliserede, og kun 22 pct. mener, at virksomheder udviser respekt for deres digitale privatliv.

Noget tyder på, at europæerne har nået grænsen for deling af deres privatliv, og virksomhederne står over for et paradoks, hvor forbrugerne på den ene side ønsker mere relevant indhold, men samtidig er skeptiske over for personaliseret indhold.

Kun 34 pct. af de europæiske forbrugere synes, at de online reklamer, de bliver eksponeret for, er relevante.

Download og læs hele rapporten ”The State of Digital Advertising” her.