Tag: Kreativitet

Kæmpe vækstpotentiale i kreativ industri

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Storbritanniens blomstrende kreative industri ventes at skabe op mod én million nye jobs inden 2030, og vil inden 2025 bidrage med 128 mia pund til den samlede britiske bruttotilvækst. Det fastslår en uafhængig undersøgelse.

Flere undersøgelser har vist, at det er fart på kreative industri og branchen tilmed er særdeles resistent mod konjunkturudsving.

Storbritanniens kreative industri er ingen undtagelse, og den britiske regering fremhæver da også gerne, hvor meget den kreative industri, der er udråbt det nye vækstlokomotiv, netop bidrager til statskassen.

En ny afhængig undersøgelse skønner, at den kreative industri vil tilføre den britiske samfundsøkonomi en bruttotilvækst (GVA) på 128 mia pund inden 2025, hvilket ligeledes ventes at skabe øget vækst i beskæftigelsen.

Højere beskæftigelse end resten af landet

Helt konkret ventes den kreative industri at skabe én million nye britiske arbejdspladser inden 2030. En udvikling, der allerede fra 2011 til 2015 kastede 300.000 nye jobs af sig, og sidste år medførte, at den kreative industri voksede fire gange så meget som Storbritanniens samlede arbejdsstyrke.

Den nye rapport indeholder desuden en række anbefalinger til at udnytte store vækstpotentiale ved bl.a. sætte fokus på områder som finansiering, forretningsudvikling, sikring af intellektuelle rettigheder og udvikling af kreative klynger, der skal danne grobund for regional vækst.

Ifølge den britiske kulturminister Karen Bradley, forpligter regeringen sig til at fjerne alle hindringer, så den kreative industri kan realisere sit store vækstpotentiale. Og den store opgave bliver således at skabe et troværdigt partnerskab, der får fuld opbakning fra både regeringen og den kreative industri.

Halv milliard til kreative partnerskaber

Hun ønsker med andre ord, at branchen fortsætter med at gøre det, den er bedst til – nemlig at tænke kreativt og sammen med regeringen, medvirke til at iværksætte ambitiøse initiativer, så industrien kan fastholde kadencen.

Den kreative industri skal f.eks. gøres mere tilgængelig gennem flere karriereprogrammer for bl.a. gymnasier og med en udvidelse af Storbritanniens etablerede Saturday Clubs. Alt sammen for at sikre, at branchen fortsat kan tiltrække og udvikle tilstrækkelig talent.

Et af de initiativer, der allerede er sat på skinner er Creative Industries Clusters Programme, hvor der er afsat 668 mio. kroner til at udvikle adgangen til at kreative kompetencer i hele Storbritannien.

Helt konkret har finansieringen til formål at skabe flere kreative forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem landets universiteter og kreative virksomheder, hvor programmet bl.a. har modtaget 326 mio. kroner fra regeringens særlige Industrial Strategy Challenge Fund.

Derudover skal et nyt Policy and Evidence Center bidrage til at skabe mere viden om, hvor meget den kreative industri bidrager til den britiske samfundsøkonomi.

Fart på kreativ industri

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Nye jobtal fra den britiske regerings Department for Digital, Culture, Media & Sport viser, at beskæftigelsen i den kreative industri er vokset fire gange så meget som den samlede britiske arbejdsstyrke. 

Når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Det kan vi kun håbe på, når vi ser på de seneste jobtal for Storbritanniens kreative industri, som endnu engang cementerer sin position som landets vækstlokomotiv.

Ifølge den britiske regerings Department of Digital, Culture, Media and Sport, har den kreative industri det sidste år formået at øge beskæftigelsen med 5 pct., så den i dag beskæftiger op mod to millioner mennesker.

Det er fire gange så meget som landets samlede arbejdsstyrke, der til sammenligning er vokset 1,2 pct. i samme periode.

Fremmer mangfoldighed

Udover at præstere et beskæftigelsesboom, har den kreative industri også været foregangseksempel for mangfoldighed på arbejdspladsen, hvor antallet af beskæftigede med såkaldt anden etnisk baggrund (minoritet) er steget med 15 pct. siden 2015, hvilket er mere end dobbelt så meget som samlede britiske arbejdsstyrke.

De mest “mangfoldige” industier er således film- og tv-industrien med en vækst på 40 pct, og modeindustrien med en vækst på 50 pct.

Ifølge Storbritanniens minister for området, Matt Hancock, afspejler mangfoldigheden i den kreative industri billedet på den udvikling, der i øjeblikket undergår hele det britiske samfund, hvorfor han går så vidt som at betegne den kreative industri som et kulturelt fyrtårn for Storbritannien, i såvel ind- som udland.

Breder sig til flere regioner

Væksten har således haft en afsmittende effekt på flere af landets regioner, selvom London fortsat er knudepunkt for landets kreative industri.

I Yorkshire & the Humber har film- og tv-industrien præsteret en vækst på 40 pct. og i North West har reklame og marketingindustrien været omdrejningspunkt for en stigning på over 20 pct., hvor især byer som Manchester og MediaCity i Salford har været de store vækstcentre.

Set med danske øjne, er det værd at bemærke, hvor stor indflydelse BBC’s udflytning fra London til Salford har haft for væksten i Manchester og Salford, hvor vi blot kan håbe, at DR’s udflytning af redaktioner til Aarhus og Aalborg vil få samme afsmittende effekt på den kreative industri i både Midt- og Nordjylland.

Eksporten stiger

Om den kreative industri i Danmark også formår at øge eksporten i stil med Storbritannien, er dog tvivlsomt, hvor den kreative industri siden 2010 har øget eksportandelen med 42,4 pct. til 38 mia. pund, hvilket svarer til 16,9 pct. af den samlede britiske tjenesteeksport.

Om Storbritannien kan fastholde den opadgående tendens efter Brexit bliver spændende at følge, selvom den britiske regering, trods sin nyvundne selvstændighed, har meldt ud, at man vil arbejde for at sikre en told- og barrierefri handel med EU.

På den anden side har den kreative industri tidligere vist sig at være særdeles modstandsdygtig mod konjunkturudsving. Under finanskrisen (fra 2008 til 2012) formåede den kreative industri nemlig at præstere 0,7 pct. vækst i beskæftigelsen, mens den samlede europæiske beskæftigelse faldt med 0,7 pct. i samme periode.

Farver bestemmer mere end du tror

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Content skaber mere støj end indhold

Posted on by Lars Hedegaard Pedersen

Content Marketing står i øjeblikket over for et kvalitativt udskilningsløb.

Content Marketing bliver i stigende grad anvendt som et højtråbende og forstyrrende element i alskens digitale kontaktpunkter, hvor brands råber i munden på hinanden.

Den populære marketingdisciplin er med andre ord blevet indhentet af virkeligheden, og står i dag over for et kvalitativt udskilningsløb, hvor tal og målinger i dag stjæler billedet for at holde topledelsen på afstand, frem for at tilbyde publikum “noget” (indhold), som de rent faktisk har lyst til at forbruge eller involvere sig i frivilligt – uden at blive forstyrret.

I stedet er Branded Content blevet omdrejningspunkt for en indædt kamp mellem brands, som fortsat spreder sig til flere og flere digitale platforme – vel at mærke uden at levere nævneværdig “indhold”, ved enten at begejstre og røre ved folks følelser, eller blot ved at yde en hjælpende hånd, når ”nøden” er størst i folks hverdag.

Ingen overraskelser

Den levende reklame-legende, Sir John Hegarty har tidligere omtalt fænomenet som ”Wind Tunnel Marketing”, hvor alting er forudsigeligt og uden overraskelser, fordi alle eksekverer ud fra præcist samme data.

For mange er det også godt nok at satse på ”det sikre”, selvom det underminerer modet til at levere en top-præstation, da det som bekendt er en vej fyldt med overraskelser. Og overraskelser er som bekendt ingen topleders livret – med mindre det udløser ekstra plus på bundlinjen.

Derfor bliver flere marketingdiscipliner, herunder Content Marketing i dag udvandet af marketingstrategier, der først og fremmest har til formål at beskytte marketingchefens røv, når topledelsen er vært for den månedlige revolverrunde, frem for at hylde mod, kreativitet, indsigt og opfindsomhed.

Noget folk taler om?

Det er såmænd heller intet i vejen med at monitorere og optimere sin marketingindsats, så længe det ikke sker på bekostning af “godt” content.

Desværre bliver værdien af godt content ofte overskygget af konverteringer, der er direkte målbare, men ikke nødvendigvis retvisende for, hvor dybt indholdet rører ved folks følelser – eller hvor meget, det i øvrigt fylder i folks hverdag.

I den sammenhæng er det værd at fremhæve Karolines Køkken, hvis kogebøger for første gang blev husstandsomdelt af Mejeriforeningen i 1972. I dag står kogebøgerne rask væk i samtlige danske hjem, og kan vel sagtens, uden overdrivelse, betegnes som en institution inden for dansk madlavning.

Brug låget

Et andet god eksempel er PepsiCo’s læskedrikbrand Mountain Dew, som for år tilbage lancerede en snedig opgradering af brandets skruelåg, der gjorde emballagen til et uundværligt værktøj for inkarnerede skateboardere.

Det særlige skruelåg udmærkede sig nemlig ved at kunne erstatte svensknøglen til at efterspænde skateboardenes hjul, så skateboardere ikke behøvede at bekymre sig, hvis et hjul skulle gå løs.

Herved kunne Mountain Dew høste masser ”street credibility” og fastholde grebet om kernemålgruppen – ikke blot ved at levere ekstra værdi, men ved at blive relevant for målgruppen.

Råber i munden på hinanden

Dermed skal fokus tilbage på indholdet, hvis Content Marketing ikke skal udvikle sig til endnu en blodrød kampplads, hvor brands råber i munden på hinanden – vel at mærke via flere og flere digitale kanaler.

Content Marketing er med andre ord, godt på vej til at blive ramt af sin egen succes, da forbrugeren fortsat bliver udsat for flere og flere kilder til indhold, og derved oparbejder præcist samme skepsis over for mere og mere “content” som for klassiske skov af vildfarende reklamebudskaber.

Det skaber naturligvis højere forventninger til indholdets relevans og kvalitet, hvorfor det fortsat bliver endnu vigtigere at holde fokus på målet og ikke blot midlet, selvom ingen skal undervurdere værdien af at måle forbrugerens gøren og laden – med ens content.

Kreativitet øger effektiviteten

Derimod er der mange, som overser, at kreativiteten – og dermed kvaliteten øger effektiviteten. Det er tydeligt for selv den største ”bean counter” af en CFO, da tallene gang på gang taler sit tydelige sprog.

Resultater har gentagne gange bevist, at banebrydende kreativitet præsterer de bedste resultater – både målt på ”underholdningsværdien” og direkte på bundlinjen, hvilket er værd at skrive sig bag øret, når nu reklamer viser stigende tendens til enten at kede eller forvirre forbrugeren.

Med andre ord er kvalitativ måling og evaluering af indhold en forudsætning for at følge dydens smalle sti, og præmissen for at sikre sig en plads i forbrugerens bevidsthed.