Farver bestemmer mere end du tror

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Er svaret ja eller nej?

Forleden fik jeg svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, efter jeg den foregående uge havde søgt aktindsigt om et statsborgerskab tilhørende en (i dette fora unavngiven) person, bosiddende uden for landets grænser.

Og nej, kære venner, jeg skal ikke til at trætte jer med et integrationspolitisk opråb. Til gengæld kan jeg afsløre, at det ikke kun er udlændinge, men også Udlændinge- og Integrationsministeriet som har tilsyneladende besvær med det danske sprog. Fra ministeriet fik jeg følgende svar:UIM.pngEr svaret et ja eller et nej? Jeg er ikke 100 pct. sikker, selvom jeg godt kan læggr to plus to sammen.

Jeg erkender, at kommunikation kan være en svær ting, men Udlændinge- og Integrationsministeriet behøver da ikke at gøre det sværere end det er. Svaret afslører med al tydelighed, hvad der sker, når noget bliver ”djøfiseret” af jurister, økonomer og bureaukrater, som absolut skal skrive sætninger, der er ligeså lange som deres (lange) uddannelser.

Prøv nu i stedet at sætte borgeren – og hvis du er en virksomhed, kunden i centrum. Hvorfor skal alting i dag pakkes ind i lange juridiske ansvarsfraskrivelser, når kunderne i ens forretning – eller ministerium, blot ønsker et klart og tydeligt svar på sit spørgsmål?

Så hjælp da kunden! Gør nu det uforståelige forståeligt.