Farver bestemmer mere end du tror

Menneskets hjerne søger konstant efter genveje. Et af de hurtigste og mest “direkte” spor er farver, som er pejlemærker for mennesker til at afkode og forstå tegn og signaler fra de brands, som vi er omgivet af i vores hverdag.

Typisk er mennesket 90 sekunder om at afsige dommen over omgivelser, produkter eller en person, og ifølge branding og design-bureauet Coley Porter Bell er der 62-90 pct. som baserer dette “ubevidste” førstehåndsindtryk på farver alene.

Altså er de associationer, som vi forbinder med bestemt farver, ikke tilfældige.

Grøn er f.eks. dominerende Inden for sensitiv hudpleje, hvor farven er tæt associeret med “det naturlige”. Blå er generelt forbundet med tillid, mens gul og rød har relationer til fastfood, hvor rød bliver anvendt til at stimulere appetitten og gul til at vække smagsløgene til live.

Risikofyldt at knække koden

Men farvekoderne risikerer til gengæld også at skabe støj på linjen, når et brand forsøger at løfte sig fra en kategori. De stærke farveassociationer kan nemlig gøre det vanskeligt at differentiere sig fra sine konkurrenter, med mindre man altså vælger at bryde med den vante farvekode.

Et af de brands, som har formået at bryde med kategorien, er McDonalds, der har formået skabe en mere bæredygtig profil ved at skifte fra rød til grøn – i håb om at overbevise forbrugeren om, at fastfood-giganten, tro det eller lad være, har fokus på fødevarer og sundhed.

For selvom det har lange udsigter for McDonalds at blive kulturbærer for sund levevis, er det helt centralt for et brands overlevelse, at det formår at forny sig og følge den forestående udvikling i samfundet, hvorfor der kan være fornuft i udvide paletten af farver.

Dog er det ifølge Coley Porter Bell, helt centralt, at navn og farve fungerer sammen, ligesom der skal tages højde for målgruppen, herunder om det er mænd eller kvinder, eftersom kvinder typisk er mere farvefølsomme end mænd. Men i sidste ende skal alle design-elementer fungere sammen, så der så at sige bliver “fri bane” til forbrugerens underbevisthed.

Læs mere om, hvordan farver påvirker underbevidstheden her.

Reklame uden larm og løftede pegefingre

Juice-brandet Del Valle udnyttede prismærkning af supermarkeds “vej-selv” frugt og grønt til at inspirere forbrugere til at indtage samme nærende og velsmagende frugt, blot på en nemmere og mere praktisk måde.

Brasilianere kerer sig ligesom danskere om at leve mere sundt, og køber i stigende grad frugt og grønt, som bliver indtaget i både fast og flydende form.

Flere hævder, at det er ”trist” og tidskrævende at leve sundt, når eksempelvis frugt, først skal vaskes og herefter skal en tur igennem saftpresseren for at blive mere spændende. Med andre ord besværligt, når der også skal handles ind.

Det har det Coca-Cola-ejede juicebrand Del Valle forsøgt at imødekomme med en ”below the line” kampagne i den brasilianske Deli Delícia supermarkedskæde, som naturligvis havde til formål at få brasilianere til at købe mere ”frisk frugt” på flaske – eller blot overveje det, eftersom juice-producenten i højere grad gik efter at oplyse kunderne i kædens frugt og grønt-afdelinger om det flydende og nærende altenativ.

Interaktiv og analog reklame

Del Valle sørgede nemlig for at trykke en eksklusiv etiket, der var målrettet forbrugere, som købte appelsiner eller æbler. På etiketten, som blev printet ud i forbindelse med, at de vejede deres frugt, kunne de således læse, at Del Valles frugtjuice er præcis ligeså rig på kostfibre og C-vitamin som naturlig frugt – og med den nye PET-emballage, perfekt til at tage med overalt.

Ydermere fik kunderne en gratis flaske Del Valle frugtjuice med i købet, så de i ro og mag eller på vejen hjem fra supermarkedet kunne smage det nærende alternativ til at presse frugterne selv.

Få yderligere indblik i kampagnen, der er udviklet i samarbejde med reklamebureauet WMcCann, i indslaget herunder.

 

 

Europæere: Flere sjove reklamer på nettet

Ny rapport fra Adobe viser, at europæiske forbrugere bliver bombarderet med online reklamer, der sjældent formår at fange deres opmærksomhed. Hver tredje peger på humor som altafgørende, hvis reklamen skal fange deres opmærksomhed.

Digitale annoncer, bannere, pop-ups og nyhedsbreve. Online-reklamer findes i alle afskygninger, men kun de færreste formår at trænge igennem til målgruppen.

Spørger man de europæiske forbrugere, hvordan online-reklamer bedre kan fange deres opmærksomhed, lyder svaret: ”De skal være sjovere.”

Det viser en ny undersøgelse fra Adobe, der foretaget blandt mere end 4.000 forbrugere og 300 virksomheder verden over.

Her svarer 29 pct. af de europæiske forbrugere, at humor vil forbedre online reklamer, og 17 pct. mener, at online-reklamer vil opnå større effekt, hvis de talte mere til deres værdier og holdninger.

Samtidig siger 15 pct., at det er personaliserede reklamer, som trænger stærkest igennem, mens 26 pct. fastslår, at færre reklamer på nettet vil betyde, at de ville lytte mere.

Personlige reklamer deler vandene

I rapporten fremgår det ligeledes, at 66 pct. af forbrugerne finder online reklamer irrelevante på trods af, at mange virksomheder forsøger at skræddersy individuelle reklamebudskaber til hver enkelt forbruger.

Faktisk svarer en tredjedel (33 pct.) af europæerne, at online-reklamer ikke bør være personaliserede, og kun 22 pct. mener, at virksomheder udviser respekt for deres digitale privatliv.

Noget tyder på, at europæerne har nået grænsen for deling af deres privatliv, og virksomhederne står over for et paradoks, hvor forbrugerne på den ene side ønsker mere relevant indhold, men samtidig er skeptiske over for personaliseret indhold.

Kun 34 pct. af de europæiske forbrugere synes, at de online reklamer, de bliver eksponeret for, er relevante.

Download og læs hele rapporten ”The State of Digital Advertising” her.

 

Content skaber mere støj end indhold

Content Marketing bliver i stigende grad anvendt som et højtråbende og forstyrrende element i alskens digitale kontaktpunkter, hvor brands råber i munden på hinanden.

Den populære marketingdisciplin er med andre ord blevet indhentet af virkeligheden, og står i dag over for et kvalitativt udskilningsløb, hvor tal og målinger i dag stjæler billedet for at holde topledelsen på afstand, frem for at tilbyde publikum “noget” (indhold), som de rent faktisk har lyst til at forbruge eller involvere sig i frivilligt – uden at blive forstyrret.

I stedet er Branded Content blevet omdrejningspunkt for en indædt kamp mellem brands, som fortsat spreder sig til flere og flere digitale platforme – vel at mærke uden at levere nævneværdig “indhold”, ved enten at begejstre og røre ved folks følelser, eller blot ved at yde en hjælpende hånd, når ”nøden” er størst i folks hverdag.

Ingen overraskelser

Den levende reklame-legende, Sir John Hegarty har tidligere omtalt fænomenet som ”Wind Tunnel Marketing”, hvor alting er forudsigeligt og uden overraskelser, fordi alle eksekverer ud fra præcist samme data.

For mange er det også godt nok at satse på ”det sikre”, selvom det underminerer modet til at levere en top-præstation, da det som bekendt er en vej fyldt med overraskelser. Og overraskelser er som bekendt ingen topleders livret – med mindre det udløser ekstra plus på bundlinjen.

Derfor bliver flere marketingdiscipliner, herunder Content Marketing i dag udvandet af marketingstrategier, der først og fremmest har til formål at beskytte marketingchefens røv, når topledelsen er vært for den månedlige revolverrunde, frem for at hylde mod, kreativitet, indsigt og opfindsomhed.

Noget folk taler om?

Det er såmænd heller intet i vejen med at monitorere og optimere sin marketingindsats, så længe det ikke sker på bekostning af “godt” content.

Desværre bliver værdien af godt content ofte overskygget af konverteringer, der er direkte målbare, men ikke nødvendigvis retvisende for, hvor dybt indholdet rører ved folks følelser – eller hvor meget, det i øvrigt fylder i folks hverdag.

I den sammenhæng er det værd at fremhæve Karolines Køkken, hvis kogebøger for første gang blev husstandsomdelt af Mejeriforeningen i 1972. I dag står kogebøgerne rask væk i samtlige danske hjem, og kan vel sagtens, uden overdrivelse, betegnes som en institution inden for dansk madlavning.

Brug låget

Et andet god eksempel er PepsiCo’s læskedrikbrand Mountain Dew, som for år tilbage lancerede en snedig opgradering af brandets skruelåg, der gjorde emballagen til et uundværligt værktøj for inkarnerede skateboardere.

Det særlige skruelåg udmærkede sig nemlig ved at kunne erstatte svensknøglen til at efterspænde skateboardenes hjul, så skateboardere ikke behøvede at bekymre sig, hvis et hjul skulle gå løs.

Herved kunne Mountain Dew høste masser ”street credibility” og fastholde grebet om kernemålgruppen – ikke blot ved at levere ekstra værdi, men ved at blive relevant for målgruppen.

Råber i munden på hinanden

Dermed skal fokus tilbage på indholdet, hvis Content Marketing ikke skal udvikle sig til endnu en blodrød kampplads, hvor brands råber i munden på hinanden – vel at mærke via flere og flere digitale kanaler.

Content Marketing er med andre ord, godt på vej til at blive ramt af sin egen succes, da forbrugeren fortsat bliver udsat for flere og flere kilder til indhold, og derved oparbejder præcist samme skepsis over for mere og mere “content” som for klassiske skov af vildfarende reklamebudskaber.

Det skaber naturligvis højere forventninger til indholdets relevans og kvalitet, hvorfor det fortsat bliver endnu vigtigere at holde fokus på målet og ikke blot midlet, selvom ingen skal undervurdere værdien af at måle forbrugerens gøren og laden – med ens content.

Kreativitet øger effektiviteten

Derimod er der mange, som overser, at kreativiteten – og dermed kvaliteten øger effektiviteten. Det er tydeligt for selv den største ”bean counter” af en CFO, da tallene gang på gang taler sit tydelige sprog.

Resultater har gentagne gange bevist, at banebrydende kreativitet præsterer de bedste resultater – både målt på ”underholdningsværdien” og direkte på bundlinjen, hvilket er værd at skrive sig bag øret, når nu reklamer viser stigende tendens til enten at kede eller forvirre forbrugeren.

Med andre ord er kvalitativ måling og evaluering af indhold en forudsætning for at følge dydens smalle sti, og præmissen for at sikre sig en plads i forbrugerens bevidsthed.