Deling af sundhedsdata rejser interessante overvejelser om, hvem der opnår den reelle gevinst ved at have adgang til et fyldestgørende øjebliksbillede af ens sundhedstilstand?
Deling af sundhedsdata rejser en række interessante overvejelser, som handler om mere end blot overvågning. Det store spørgsmål er nemlig, hvem der opnår den reelle gevinst ved at have adgang til et mere fyldestgørende øjebliksbillede af ens sundhedstilstand? Er det den enkelte borger (patient), behandler (læger, fysioterapeuter etc.) eller de forsikringsselskaber, som betaler for folk, der i stigende grad gør brug af deres sundhedsforsikringer.
Jeg deler i princippet gerne mine sundhedsdata med mit forsikringsselskab, hvis det bidrager til et bedre øjebliksbillede af min sundhedstilstand, så jeg hurtigere kan få en mere målrettet og omhyggelig behandling.
På den anden side frygter jeg, at forsikringsselskaberne udnytter data til sædvanlig ansvarsfraskrivelse og udnytte enhver situation til at minimere udbetaling af erstatning eller betaling for behandling hos speciallæger, fysioterapeuter o.l.
Forsikrings- og pensionsselskaber skal derfor lægge alle kortene på bordet, så der bliver fuldstændig gennemskueligt, hvilken indvirkning mine og andres sundhedsdata får for selskabernes vurdering af os som henholdsvis gode eller dårlige kunder.
Motion øger risiko for skader
Er jeg, som løber mere end 40 kilometer om ugen, en bedre kunde end en person, der kun løber fem kilometer tre gange om ugen? Et pulsbælte vil selvfølgelig nemt kunne afsløre, at 40 kilometer, alt andet lige, vil have en større positiv effekt på kroppens evne til at transportere ilt rundt i blodet end ved blot 15 kilometers motion om ugen, uden det må opfattes som “for lidt”.
Det interessante er derimod, hvordan forsikringsselskabet vil bedømme mit forbrug af motion, når behovet for behandling af skader eller overbelastning som bekendt stiger i takt med kilometerregnskabet vokser?
Omvendt vil kilometerregnskab og pulsmålinger give behandlere bedre mulighed for at behandle og forebygge fremtidige skader, ved f.eks. at anbefale mere restitution og foreslå, hvornår det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt med en hviledag.
Hvilken betydning får det så for mit kundeforhold, hvis jeg nu ikke følger behandlerens anvisninger til punkt og prikke? Har jeg så misligholdt mine forpligtelser som forsikringstager? Eller er det i sidste ende den risikoprofil, der er hængt op på min “sundhedsprofil”, som afgør, om jeg en økonomisk fordelagtigt liv for forsikringsselskabet?
Altså kan jeg løbe mig til bedre vilkår og dermed billigere forsikring? Eller er det bilforsikringen om igen, hvor præmien stiger proportionalt med antallet af kilometer – med risiko for flere dyre “reparationer” til følge.
