B&O og Mikkeller gør noget med musikken

Bang & Olufsens datterselskab, B&O PLAY og mikrobryggeriet Mikkeller er gået sammen om at lancere den første øl brygget på musik.

Et velkendt slogan hævder, at øl ”gør noget ved musikken”, og ingen kan da heller ikke fornægte, at øl og musik hænger uløseligt sammen.

Men hvad sker der, hvis man nu bytter om på “hønen og ægget”, og skruer op for musikken?

Det har B&O PLAY og Mikkeller fundet svaret på.

Med en fælles passion for nørderi, design og håndværk, har de to brands sammen skabt den angiveligt første øl, som er infuseret med musik.

KNGU7677

Under fremstillingen har Mikkeller sænket B&O PLAY’s bærbare Beoplay A1-højttaler ned i fermenteringstankene og ellers skruet op for musikken gennem den tre uger lange gæringsproces.

Resultatet er en øl, der ikke overraskende lyder Beobrew, som ifølge Mikkellers brygmester er mere sødmefuld i smagen, end hvis den havde været uden musik,

I processen med at skræddersy musikken til øllet har B&O PLAY og Mikkeller arbejdet sammen med Le Gammeltoft fra Heartbeats, som har håndplukket et udvalg af danske kunstnere til øllen, der tæller navne som Balvig, KIKOS, Louis Petri, Moody og October Dance.

Selvsamme kunstnere er ligeledes illustreret på Beobrews håndtegnede label, der er udført af den Philadelphia-baserede designer, Keith Shore.. Dermed åbner den nye specialøl også op for, at man kan dykke ned i den spirende danske musikscene samtidig med, at man nyder den ædle danske bryg.

Udover at blive sat til salg på Mikkellers hjemmeside, bliver Beobrew rullet ud på Mikkellers barer i bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien og USA.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.